Hvordan virker et rensningsanlæg?
Rensning af spildevand er i dag en helt nødvendig opgave. Men hvad foregår der egentlig nede i de grågrumsede bassiner på et rensningsanlæg? Se animationen, der beskriver de forskellige biologiske og kemiske processer.
Spildevandsrensning
Et rensningsanlæg har til formål at rense hus- og industrispildevand for tre ting:
Organisk stof
kvælstof og
fosfor.
Det organiske stof stammer især fra toiletskyl og alle de madrester der ryger ud gennem køkkenvasken. Dertil kommer industriens udledninger i form af fx celluloserester fra papirfabrikker eller blod og kødrester fra slagterier. Det meste kvælstof i spildevand stammer fra urinstof eller indgår i organiske stoffer som proteiner og DNA. Fosforet stammer hovedsageligt fra fosfatholdige vaskemidler mens en mindre del indgår i organiske stoffer som DNA og ATP.
Kilde: https://youtu.be/3cbVEfDsckI