Vil du være med til at afholde Mobil MD-80 cockpit arrangementer?
Som du sikkert ved, så har jeg mange gange åbnet mit mobile cockpit for offentligheden.
Under disse events har jeg hygget mig, men jeg har samtidig haft rimeligt travlt, når jeg er afsted alene.
Derfor har jeg en drøm om, at opbygge et MD80 team, hvor alle har interessen i, at give gæsterne en super oplevelse i ”MD-80 cockpittet”.
Arrangementer
Et normal event starter gerne med: transport, opstilling og så åbnes der op for offentligheden, herefter bliver luftrummet fløjet tyndt, nedtagning og hjem transport.
Vidt forskellige mennesker i alle aldre kikker indenfor, for at få sig en tur og mange bliver først instrueret i flyvningen når de sider der, som kaptajn og dette optager vigtig flyvetid.
Når man er et team, så vil man bedre kunne give ”piloten” instruktion og information, før vedkommende sætter sig som kaptajn, dette vil give et bedre flow og endnu flere vil kommer til at flyve, samtidig bliver der mulighed for en kort evaluering efter flyveturen. Der skal også være plads til hyggesnak.
Når man sidder som ene instruktør, så ser man ikke meget andet end landings runder, så når vi er flere instruktører på tur, så giver det et bedre overblik over eventet, samt at vi alle samtidig kan oplever lidt fra pladsen/arrangementet, hvor simulatoren er opstillet.
Når jeg skal definere et team, så mener jeg, at vi skal være ligeværdige, der er ingen ønsker om, at nogen skal være mere kaptajn/instruktør end andre, opgaverne de skal fordeles efter alles ønsker. Hoved formålet er, som altid, at vi skal have det sjovt.
Jeg laver disse events gratis, så derfor er der logisk nok heller ingen ”løn”, andet end de glæder og oplevelser, som man får, ved at give andre en flyvende oplevelse. Tro mig, man får meget ud af at være med. Samtidig kan jeg sige, at du heller ikke er forpligtet på samme måde, her er ingen mødepligt. Men jeg forventer dog, at du holder hvad du lover.
Er du i tvivl, så er du meget velkommen for prøve det af, fanger det ikke din interesse, så er det også helt fint.
En fordel vil være, hvis du kender til MD-80ern i forvejen, men dette er ikke et krav, jeg vil meget hellere, at du har lysten til at være med, for du skal nok få lært, at flyve en MD-80, for når det er muligt, så afholdes der hygge aftener, hvor vi selv får nogle flyvetimer og lærer simulatoren at kende. Jeg er også altid tilstede under arrangementer og kan hurtigt assisterer og hjælpe til.
Jeg har heller ikke selv et ”MD 80 kursus” til knap en million, så den viden jeg har, er viden der fra bøger, simulator flyvning, internet, besøgende, MD teamet supplerer også hinanden rigtig godt med viden. Der vil selvfølgelig blive mulighed for, at du lære simulatoren at kende, inden du skal med ud på tur.
Jeg har holdt alle mine events her i Jylland, hvor jeg også har min ”hangar” og det er hovedsageligt i det midtjyske område, at simulatoren blive opstillet til events.
Vi er i øjeblikket 3 personer som opererer som instruktører i MD teamet:
Jacob Nielsen
Jesper Fuglsang Nielsen
Claus Nørgaard
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig.
Jeg håber på, at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Claus