Om: super 8:
Se video, hvor jeg fortæller om formatet: Super 8 og viser vores første super 8 - Smalfilm, fra 1975
Super 8 var en fotografisk film der også blev benævnt som: Smalfilm da det med sine 8 mm. brede var det smalleste filmformat der er produceret.
Professionelle benyttede 16 mm. til dokumentarfilm og lig.
Biograffilm benyttede endnu breder formater som 32 mm. og 70 mm.
Super 8 film uden lydspor
Super 8 film med lydspor
Kodak var en af de førende producenter af super 8 filmen
Når filmen var optaget færdig skulle den sendes med post til Kodak for at blive fremkaldt og den kom derefter retur men posten, efter ca. 1 uge.
Hvis der blev optaget i den mest almindelige hastighed: 18 billeder pr. sekund, var der 3 minutters film pr. kassette.
Når filmen var blevet fremkaldt var den blevet kørt over på en lille spole, med 3 minutters film.
Hvis man havde optaget flere film f.eks. På en ferie, var der mulighed for at splejse (lime) filmene sammen og kører dem over på en større spole.
Filmene kunne købes med eller uden lyd spor.
Selv med det bedste kamera og optik er der naturligvis en grænse for hvor høj billedkvaliteten kan blive, når billederne er fotografisk lageret på en kun 8 mm bred filmstrimmel og hvor selve billedet kun er 5,79 mm. bredt, da der også skal være plads til huller for fremføring af filmen samt lydspor, som det kan ses af tegningen, samt billeder af film strimlerne, herunder.
Dog var billedkvaliteten, med godt udstyr, bedre end de første hjemme video kameraer der kom frem.
Stor spole, med flere små film der er splejset sammen
Lille spole med 3 minutters film.
Hvis man optog super 8 film,med lyd skulle der benyttes en film med lydspor, men også kamera skulle være indrettet til at optage med lyd og fremviseren/projektoren skulle også være indrettet til at kunne afspille lyd.
Det var ikke så enkelt at filme med lyd, dengang, som det senere blev med videokameraerne. Der var ikke indbygget mikrofon i super 8 kameraerne, da kameraets motor der transporterede filmen rundt, sagde en lille snurre lyd, når man filmede med det. Mikrofonen skulle helst placeres så langt væk fra kameraet, som muligt, for ikke at optage denne lyd med.
Da det var nemmere at have en mikrofon monteret på kameraet, var der nogle producenter der fremstillede teleskop mikrofoner, så selve mikrofonen kunne trækkes ud og kom lidt på afstand af kameraet. Således også vores Sankyo kamera fra 1977 som det ses på billedet herunder. Teleskop mikrofonen var dog ikke optimal, der kom fortsat lidt støj, fra kameraets motor, med på optagelserne.
Den bedste lyd kunne opnås med en mikrofon, med ledning, der helst skulle placeres minimum et par meter fra kameraet. Dette var naturligt vanskeligt når man var på ferie og når der var situationer der hurtigt skulle filmes.
Sankyo Sound XL-25S Kamera, med Teleskop kondensator mikrofon
På de lidt bedre projektorer f.eks. som vores Chinon sound 750 Var der mulighed for at indtale ”voice-over” hvor man kunne indtale de faktuelle oplysninger, om evt. hvor og hvad der foregår, på filmen. Ligesom at det var et problem at kamera motoren lavede støj når man filmede, var det tilsvarende problem der også når man optog Voice-over, da projektoren støjede endnu mere. Man skulle også sige det hele rigtigt første gang, da voice-over benyttede lydsporet med den oprindelige lyd og overlejede denne. Man kunne under voice-over indtalingen justere balancen mellem oprindelig lyd og voice-over. Hvis man fik indtalt noget forkert så man skulle gøre det om, var det på bekostning af den oprindelige lyd.
For at undgå de to nævnte problemer, fandt jeg ret hurtigt ud af at indtale på en kassette båndoptager og når resultatet var som ønsket, derefter at overspille det til filmens lydspor, via et kabel fra båndoptager til projektor.
Projektorer: Chinon sound 750
Digitalisering af Super 8
Der er mange grunde til at overspille / Digitalisere gamle super 8 smalfilm.
Når en super 8 film afspilles på den traditionelle måde, via en projektoren, skal der hvis man ikke har en stor hvid væg, opstilles et lærred og det skal helst være mørkt i rummet. Mange mennesker i dag, vil opfatte dette som et lidt besværligt set up. Efter digitaliseringen kan filmen ses på TV, computeren, Smartphone m.m. og evt. uploades til Youtube.
Der er flere måder at digitalisere filmene på.
Man kan få digitaliseret smalfilm hos professionelle der har særligt udstyr til dette.
Jeg har benyttet en lidt mere enkel form, ved at opstille projektoren, side ved side, af et HD kamera. Projektoren kastede billedet op på et lille lærred, på 1,5 meters afstand og kameraet filmede dette. Selv om dette er lidt primitivt, syntes jeg at resultatet er tilfredsstillende.
Der er dog flere forhold der skal tages hensyn til. Den mindste afvigelse i hastighed fra den projektor der afspiller filmen, til det kamera der optager den, kan få billedet til at rulle lidt.
De fleste kameraer kan indstilles til at filme i forskellige, billeder pr. sekund.
På tryk knappen vælges afspilnings hastighed 18 / 24
Over trykknappen sidder en lille trinløs fin justering af hastigheden
På de fleste super 8 projektere er der en lille trinløs knap, til fin justering af hastigheden. Det kræver lidt forsøg, før man kommer frem til et godt resultat.
Over trykknappen sidder en lille trinløs fin justering af hastigheden
Da jeg digitaliserede mine super 8 film med lyd, var det naturligvis også vigtigt at lyden blev overspillet i en god kvalitet. Der var på super 8 projektoren ikke lyd udgange der var kompatible med lyd indgange på det kamera det optog. Det var derfor nødvendigt at indskyde en lille variabel modstand, som det ses på billedet her under.
Variabel modstand, indskudt i kabel forbindelsen,
Mellem: Projektor og kamera.