Format: Smalfilm / Super 8 - med Lyd
Kamera: Canon 1014 XL
Om kameraet:
Vi blev aldrig helt tilfreds med vores foregående smalfilmskamera "Sankyo kameraet" der ellers også filmede med lyd, men vi synes at billederne var lidt mørke og farverne ikke var så klare, så allerede i 1980 købte vi et nyt kamera, der også kunne filme med lyd.
Canon1014 XL hører til et af de bedste smalfilms kameraer, der er blevet produceret. kameraet havde mange funktioner.
Billederne er i høj kvalitet, naturligvis med de begrænsninger der er i formatet super 8, hvor billederne er analogt lageret på en kun 8 mm. film strimmel og hvor selve billedet kun er 5,79 mm. bredt, da der også skal være plads til huller for fremføring af filmen samt lydspor, som det kan ses af tegningen herunder.