00.024

Hej Anders,

[ ... ]

... og det leder os hen på dit spørgsmål:

> Hvorlænge har du været kristen og hvordan er du blevet det?

Som barn og ung var jeg religiøs. Jeg troede på Gud, men Han var IKKE

personlig for mig. Jeg havde ikke læst Bibelen. Mit kendskab til Jesus var

yderst sparsomt. Åndens frugter manglede da også (jeg var en tyv)!

Følgen blev da også, at jeg fór vildt. Jeg eksperimenterede med afguder. På

et tidspunkt fangede bordet. Jeg havde åbnet mit hjertes dør for dæmoner

(der foregav at være fra Gud). Jeg blev besat af djævelen. Når-som-helst

kunne han trænge ind i mit væsen (billedlig talt: som om han havde min

hoveddørsnøgle) og gøre, hvad der passede ham. Jeg havde ganske simpelt ikke

kræfter til at smide ham ud, selvom jeg strittede imod med al min

menneskelige kraft. Mit liv blev til et mareridt. Det stod på i henved et

til to år.

Undervejs skreg jeg i min sjæl efter Gud. Jeg erfarede, at når jeg

bad/tikkede om hjælp, kom der en art Åndsmagt mig til hjælp. Ham og dæmonen

(eller hvad det nu var) kunne kæmpe/slås i timevis. Jeg kaldte hændelsen

"Kampen mellem Mørkets og Lysets sønner". Den Lyse Åndsmagt vandt altid

krigene (i mit legeme), så jeg begynde mer og mer at sætte pris på ham. Der

opstod et personligt forhold mellem ham og jeg. Mange gange spurgte jeg ham

om hans navn. En dag sagde ham, at han hed Mikael. Det sagde mig intet

(først nu her år senere ved jeg, at det var Ærkeenglen Mikael, for ham

kæmpede mod den onde (det onde) og vandt.

Han (Mikael) førte mig til Golghata's kors, og jeg fik regnskabet gjort

op. Fra da af kunne den onde ikke længere røre mig. Guds magt var/er

suveræn!

I am "The servant of Michael".