Bryrup Langsø er en stor sø, der ligger syd for Bryrup. Søen blev dannet under den sidste istid. Da isen, der dækkede hele Bryrup, smeltede, dannede isen først store tunneldale og lidt efter lidt smeltede isen. Tilbage var Bryrup Langsø, der er en forholdsvis lavvandet sø. Meget af vandet kommer fra Nimdrup Bæk, og vandet løber videre til Kvindsø og Kulsø og helt ud til Salten Å og Gudenåen.
Trolden Thorkild elsker at tage ned til søen. Her hopper han ofte ud i vandet, fordi han elsker at bade og undersøge, hvad der lever i søen. Nogle gange går han også rundt om hele Langsøen. Der er ca. 8 km. rundt om søen, så klarer du hele turen, er du rigtig sej. På turen kan han godt lide at plukke vilde blomster, som han bruger til at dekorere sin hule med; det kan fx være hedelyng, gul iris, revling eller bølget bynke.
Thorkild kan også finde på at lave forskellige stafetløb med børn og dyr, han kender i Bryrup. Der findes både snoge, hugorme og markfirben ved søen. Ude på vandet snakker han ofte med blishønerne, gråænderne og den toppede lappedykker.