Når du først er kommet inden for portene i High Chaparral, befinder du dig i et levende eventyr med seje cowboys og udspekulerede banditter, der dominerer gadebilledet i drabelige skuddueller, som får røgen til at ligge tungt i gaderne.
Westernbyen er fyldt med spændende aktiviteter og forlystelser for både drenge og piger med f.eks. diligence, damptog og hjuldamper. Her kan hele familien opleve det rigtige Vilde Vesten fra midt 1800’erns Amerika. High Chaparral er fyldt med kendte figurer fra dengang: Cowboys og indianere, banditter, sheriffer, mexikanere og den store helt, Lucky Luke.
Priserne har taget et skridt i den forkerte retning fx en lille kildevand 20 SEK. MEN hvis I nu tager engangskrus eller flasker med ind, kan I fylde gratis op ved vandposter. Det har man brug for på en varm sommerdag, når man ser shows. Husk også cap eller hatte og solcreme, hvis solen bager ned - der er stort set ingen skygge derinde. Vi kan godt anbefale at tage en overnatning på campingpladsen eller på hotellet.
Fra vores hus: 139 km / tid 1:55