Der er rigtigt meget at opleve i området omkring vores hus. Udover at udforske skoven og nærtliggende naturområder, er der en række børne og familievenlige aktiviteter. Hvis I har en Iphone, så kan vi anbefale at udforske området gennem Geocaching. Det er en god måde at finde spektakulære naturområder. Oplev blandt en bilkirkegaard, små øer, skatte som skal findes ved at leje en kano eller skatte i trætoppe.
Man kan selvfølgelig også leje en kano, fiske, svømme i skovsøer, boltre sig i svømmehaller og vandlande og der er mulighed for at besøge diverse temaparker såsom High Chaparral, Astrid Lindgrens Verden og Tosselilla. I kan evt. overveje at kombinere med en enkelt overnatning.