Vores første 100 skoledage fokuserer på at få skabt et solidt fundament for et godt klassefællesskab. Både på elev- og forældreplan.
Derfor arbejdes der i forløbet målrettet med tre fokusområder, som vi erfaringsmæssigt ved har stor indvirkning på børns evne til at indgå i fællesskabet.
De tre fokusområder Gode omgangsformer, Behovsudsættelse, Selvregulering/selvdisciplin er lånt fra "Klar til læring" som praktiseres i Hedensted kommune.
Der afsættes 30 skoledage til hvert af de tre fokusområder. I den periode arbejder både skole og hjem med specifikke opgaver/tiltag som er med til at styrke børnenes kompetencer indenfor det pågældende fokusområde. Hvert område indeholder nogle helt konkrete handlinger, man som forældre og pædagogisk personale kan anvende for at lære barnet den ønskede kompetence.
Sideløbende med de tre fokusområder, igangsættes Den gode klasse, som er et forløb der har til formål at styrke forældrenes indbyrdes samarbejde omkring klassen. Forskning viser at forældrenes relation og evne til at samarbejde omkring børnenes skolegang har en positiv afsmittende effekt på klassefællesskabet. Det er derfor vigtigt at forældrene går forrest og statuerer det gode eksempel.
Der planlægges fire møder i løbet af de første 100 skoledage. På hvert møde evalueres sidste måneds fokusområde og det næste fokusområde introduceres.
FOKUSOMRÅDERNE
Gode omgangsformer og fornuftig og ordentlig kommunikation er grundlaget for alle fællesskaber og læringssituationer.
Det handler om respekt for hinanden - sådan helt grundlæggende.
Det kan øves ved at...Læs mere
Hjælpe barnet til en forståelse af at der skal være plads til at alle kan være med fx række hånden op, vente på tur, stå i kø, mv.
Deltage aktivt og selvstændigt i fællesskabet fx være duks, have ansvarsområder.
Lære barnet at kunne samarbejde selvstændigt fx i gruppearbejde
Lære barnet at få en forståelse for, samt en accept af forskellighed, forskellige behov fx forståelse for, at andre børn har brug for at lære på en anden måde end en selv. En forståelse for, at ved at behandle alle forskelligt, så bliver de behandlet lige
Hjælpe barnet i at have øje på både sig selv og andre i fællesskabet fx du har brug for det, og de andre har brug for det sådan – hvad gør vi
Behovsudsættelse
Det helt lille barn er naturligt styret af sine behov. Når barnet bliver mødt og får opfyldt sine grundlæggende behov som kontakt, omsorg, mad, søvn og stimulation, bliver det gradvist i stand til at udsætte sine behov en smule. Dette udvikles op gennem barndommen.
At kunne udsætte egne behov er nødvendigt for at kunne være i en læreringssituation og indgå i en social relation. Læring skal forstås bredt, som noget der foregår hele tiden.
At kunne...Læs mere
følge en besked el. anvisning fra en voksen i en læringskontekst f.eks. påbegynde en opgave, når barnet umiddelbart er rettet mod leg
At sige tak for gaven, inden den pakkes op
At vente med at spise fredagsslik, til det bliver fredag aften
Selvregulering/selvdisciplin
Når børn og unge bliver fastholdt i at holde sig inden for nogle givne rammer og regler - daginstitutionens, skolens og hjemmet - vil de hen ad vejen forstå, at det hjælper dem i enhver læringssituation at blive inden for disse.
De skal lære at...Læs mere
At kunne lade være med at afbryde når andre taler
At kunne håndtere et nej fx at stoppe med at løbe på gangene i skolen
At kunne tænke før det handler fx ved at lade være med at slå
At kunne sidde stille og holde fokus i et givet tidsrum
At komme ind i klassen når klokken ringer
Det er i det nære, daglige skolemiljø, at de væsentlige forudsætninger for at børn lykkes, trives og lærer i skolen, findes.
Den gode klasse er et resultat af ligeværd, respekt for forskellighed, glæde ved at tage omsorg for hinanden og forståelse for, at der er gode grunde til, at børn er som de er.
De forudsætninger er i overvejende grad præget/dannet af børnenes nærmeste voksne - jer forældre.
Det er i forældrekredsen som gruppe, at ”modelfunktionen” fra forældregruppen til klassen bliver aktiv. De gode vaner/normer formidles til klassen.
I forældre har et fælles ansvar for, at alle klassens elever udvikler sig og trives gennem skolelivet.
Forældresamarbejdet betyder, at det ansvar ikke kun gælder for jeres eget barn, men at der også er et ansvar for de andre børn i klassen og dermed for fællesskabet.
En god dialog mellem jer forældre omkring børnene og deres trivsel har en forebyggende effekt og gør det lettere at handle når behovet opstår.
Trivslen i klassen styrkes, når elever og forældre føler sig som en del af et fællesskab. Få gode tips og idéer til aktiviteter her.
Når elever og forældre føler sig som en del af et fællesskab, styrkes trivslen og trygheden for alle. Et godt og trygt socialt liv i klassen, er det bedste fundament for læring. Som kontaktforælder kan man være med til at skabe rammerne om et større sammenhold i klassen, men i en travl hverdag kan det være svært at finde ud af hvordan. Idékataloget her bygger på forskellige forældres erfaringer og idéer til aktiviteter, der kan være med til at styrke klassens trivsel og fremme fællesskabet.
Invitationer
Brug skolens forældre-Intra til at sende invitationer ud til arrangementer. Sørg for at alle forældre er på Intra og ved hvordan det anvendes i hverdagen. Få inspiration til invitationer på Forældrefiduser.
Alle skal med
Kontaktforældre kan gøre en indsats for at alle kommer med, eksempelvis ved at kontakte de forældre, som enten ikke svarer på invitationen eller som sjældent deltager.
Brug skolen
Undersøg om det er det muligt, at låne lokaler til klassens sociale arrangementer, eksempelvis hjemmekundskabs lokalet til fælles spisning og bagedag eller gymnastiksalen til loppemarked, overnatning og klassefest.
Få flere ideer til sociale aktiviteter på Forældrefiduser eller bliv inspireret herunder.
På skolen
- Forældrekaffe om morgenen
- Morgenmad i klassen
- Restaurant i klassen
- Brætspils-aften
- Banko
- Julearrangement, klippeklister, julefrokost, julebag, pyntning af klasselokalet
- Forældreoplæg i klassen, hvor forældrene kommer og ’underviser’ en dag/en lektion eller fortæller om et tema fra sin arbejdsplads.
- Forældrekaffe om eftermiddagen
- Bagedag
- Fællesspisning – alle tager en ret med eller hjemmekundskabslokalet lånes til fælles madlavning.
Udendørs
- Orienteringsløb
- Byvandring
- Kanotur
- Fælles cykeltur/legedag i skoven med efterfølgende bålhygge og snobrød
- Udflugt i en dyrepark
- Fællesudflugt til den nærmeste legeplads
- Hyttetur
- Gåtur i skoven
- Telttur
- Overnatning på skolen
- Overnatning i shelter
- Overnatning i sommerhus
- Picnictur
- Fisketur
- Grill-aften i en nærliggende park
- Få idéer til naturoplevelser her
Fest
- Sommerfest
- Fastelavnsfest
- Klassefest
- Disco fest
- Temafest med udklædning
- Halloween arrangement
- Nytårsfest
- Blå mandags-middag
Andet
- Klassealbum
- Klassebog
- Klassekasse
- Biograftur
- Søndagsbrunch
- Tur i skøjtehal
- Filmaften
- Bagedag
- Loppemarked
- Bowling
- Fællessang/klassekor
- Lege/hygge grupper så alle børn lærer hinanden at kende.
- Virksomhedsbesøg – klassen kommer på besøg på en forælders arbejdsplads.
Fællesskaber omkring børn har betydning for fællesskaber mellem børn. At fremme fællesskabet og samarbejdet i forældregruppen, kan være med til at styrke klassens sociale miljø og trivsel. Kontaktforældrene kan for eksempel være med til at arrangere:
- Forældrefest/fællesspisning (fx efter forældremøde).
- Forældre-komsammen hver 4. måned, hvor kun klassens forældre samles og snakker om klassens trivsel.
Links til inspiration:
Forældrefiduser
www.brugfolkeskolen.dk
OBS!
Selvom forældre deltager i fællesarrangementer, betyder det ikke nødvendigvis at de lærer hinanden at kende. Kontaktforældre kan være med til at sørge for, at fællesarrangementer organiseres sådan, at forældrene blandes og kommer i dialog.
- Brug bordkort
- Sæt forældrene sammen i mindre grupper
- Brug ice-breaker øvelser
- Opfordre til uformelle samtaler til forældremøder fx med spørgsmåls-kort der lægges ud på bordet. Forældrene skiftes til at trække et kort og spørge ind til hinanden.
https://www.skole-foraeldre.dk/artikel/styrk-klassens-trivsel-med-aktiviteter
Den gode klasse
Møde 1.
Fokusområde 1. - Gode omgangsformer
1. Den gode klasse
Værd at vide som forældre til et skolebarn - v/Sofie
Introduktion til arbejdet med "Vores første 100 skoledage" - v/Thomas
Forældre til et skolebarn - hvad nu?
Det gode skolehjemsamarbejde
Igangsætning af arbejdet med 1. fokusområde - Gode omgangsformer.
Hvorfor det her fokus?
Video
Aftaler for de næste 30 dages fokus hjemme og i skolen. (Gruppedrøftelser)
Jf. nedenstående
Workshop 2. - (23/9 kl.16.30 - 18.00)
______________________GUIDE TIL ARBEJDET _________________________
Snak ikke om andre børn, forældre, personale foran dit barn
Opfordrer dit barn til at lege/være sammen med flere forskellige
Ved børnefødselsdage – inviter forældre til kaffe den sidste halve time
Forældregruppen lave noget socialt uden børn, f.eks. mødretapas, fædrefodbold, forældrefest
Forældre forventningsafklaring
Tale pænt til og om hinanden – god omgangstone
Sige ”HEJ” og smile til alle(ikke kun kammeraterne)
Acceptere hinandens forskelligheder – gruppefølelse
Lære at der er plads til alle
Lære at undskylde
Forældre skal være gode til at hjælpe børnene med at skabe nye legerelationer
Spørg ind til hvordan skoledagen er gået
Hilser pænt på hinanden - når vi mødes om morgenen og når vi siger farvel
Trivselmakker i klassen (modtager beskederpapir m.m. ved fx sygdom eller andet fravær)
Forløb i undervisningen omkring chat (omgangsformer i sociale forum)
Inddragelse af "gode omgangsformer" også i eksempler i undervisningen via tekster i danskundervisningen, YouTube videoer i USU osv.
Klasseregler med henblik på at skabe ro (kunne vente på tur) og italesætte en fællesskabsforståelse
Brug af materialet ”Fri for mobberi”
Lade eleverne give hinanden massage med henblik på at eleverne lærer at give, modtage og respektere hinanden samt udvikler empati
Et fysisk ”VEN-SKAB” (= et lille skab, som indeholder: tude-kiks, trøste-bamse og plaster). Her kan klassekammerater hente ”trøst” til én, der fx er faldet på legepladsen. Børnene lærer at drage omsorg for hinanden
Fællessamling for hele indskolingen, så børnene vænnes til at indgå i større fællesskaber, hvor der ikke er fokus på det enkelte barn
Ved gruppearbejder sørger underviseren for at gøre opgaven meget tydelig og konkret, så alle elever ved, hvad de skal gøre, og hvordan de skal gøre det
Den gode klasse
Møde 2.
Fokusområde 2. - Behovsudsættelse
2. Den gode klasse ( kl.16.30 - 18.00)
Evaluering af 1. fokusområde.
Hvordan har I arbejdet/arbejder I med det derhjemme. (Gruppe 15 min.)
Hvordan har I arbejdet/arbejder I med det i skolen (Sofie)
Hvordan kan vi fremadrettet bevare fokus på det?
Fokusområde 2. igangsættes i skole og hjem
Hvorfor er det her fokus vigtigt?
Video
Erfaringsudveksling (Gruppe - 15 min)
Hvordan prøver du at lære dit barn behovsudsættelse?
Er der situationer, hvor du oplever dig selv som eftergivende? Hvor et nej ikke er et nej?
Lader du dit barn afbryde dig, når du snakker med andre?
Er du til stede i samtalerne med dit barn?
Hvad skal være fælles fokus for de næste 30 dage? (Vælg fem ud i hver gruppe 10 min.)
Planlægning af 1. fællesaktivitet
Workshop 3. - Sofie og Thomas lægger en invitation ud i Aula.
______________________GUIDE TIL ARBEJDET _________________________
Spille brætspil - behovsudsættelse når man venter på tur.
Tale med sit barn om, at der kan være forskellige behov i en søskendeflok
Tale med dit barn om, at der kan være ventetid, men at barnet ikke er glemt.
Være til stede i samtalen med sine børn - være til stede i nuet og lære sine børn behovsudsættelse gennem samtale.
Vente på tur i en søskendeflok
Tale efter tur ved måltider
Lære at et nej er et NEJ!
Der er skal-opgaver, må-opgaver og kan-opgaver
Bordskik - fx. udsætte toilet besøg under måltid og ikke tage telefon
Hilser pænt på hinanden - når vi mødes om morgenen og når vi siger farvel
Bruge timetimer – så udløser det en pause/aktivitet. En tydelig indikator for at der skal ske noget andet
Benytte toiletkort – så barnet lærer at vente og kan signalere, at det er tid til at gå på toilettet
Arbejde med behovsudsættelse i idrætslege/motion og bevægelse
I undervisningssituationer, at vente med at tale til eleven har hånden oppe og bliver spurgt af en lærer. Det vil sige, at lære at følge talerækken
Taleliste
Forudsigelighed og synlighed ved brug af for eksempel piktogrammer er medhjælpende til, at eleverne går til det, de får besked på
Eleverne advares tidmæssigt, så de er opmærksomme på, at der snart er en ny opgave, som eleven skal i gang med. Eleven bliver indstillet på næste opgave
I forlængelse af ros og anerkendelse kan der gives en belønning for behovsudsættelse fx en leg
Man tager som lærer en ordstyrerrolle, så eleverne bliver opmærksomme på, at man først taler, når man har ordet
At man som skole tager kollektive beslutninger om fokusområder inden for almindelig pli. For eksempel ikke tale i munden på hinanden
Den gode klasse
Møde 3.
Fokusområde 3. - Selvregulering/Selvdisciplin
3. Den gode klasse
Evaluering af 2. fokusområde.
Hvordan har I arbejdet/arbejder I med det derhjemme. (Gruppe 15 min.)
Hvordan har I arbejdet/arbejder I med det i skolen (Sofie)
Hvordan kan vi fremadrettet bevare fokus på det?
Fokusområde 3. igangsættes i skole og hjem
Hvorfor er det her fokus vigtigt?
Video
Erfaringsudveksling (Fishbowl-metoden)
Lader du dit barn afbryde dig, når du snakker med andre? Hvorfor/hvorfor ikke?
Står du fast på dit "nej", eller kan du overtales?
Hvordan lærer du dit barn at håndtere vrede?
Hvordan øver du dit barn i at kunne sidde stille og holde fokus i et givet tidsrum?
Hvordan øver du dit barn i at kunne overholde tider/aftaler?
Hvad skal være fælles fokus for de næste 30 dage? (Vælg fem ud i hver gruppe 10 min.)
Planlægning af 2. fællesaktivitet - 100 dagsfesten afholdes den 17/1-25 kl. 16.00 - 18.00 på skolen. Invitation følger.
Workshop 4. EVALUERING - Sofie og Thomas lægger en invitation ud i Aula.
______________________GUIDE TIL ARBEJDET _________________________
Øve sit barn i regler for samspil med andre mennesker. Fx at vente på tur ved rutsjebanen
At barnet oplever, at der er tydelige og kærlige rammer omkring det, og at det gradvist får mere plads til at udfolde sig indenfor disse rammer
Øve at barnet ikke kun bliver, styret men også gradvist lærer at styre sig selv i visse sammenhænge
Møde barnet med positive forventninger til at det kan
Give mulighed for at lege med andre børn i trygge, kendte og mindre enheder
Øve barnet i at være sammen med andre voksne, som barnet føler sig tryg hos
Lade barnet opleve, at dets oplevelser og følelser bliver hørt, og at de voksne omkring støtter barnet i, hvordan det kan komme videre
Træne I at kunne lade være med at afbryde, når andre taler ved at arbejde med:
Klassemøder med taletid, talebold/-stok. Lege “skibet er ladet med..” og lign. hvor man har ordet én af gangen.
Italesæt/tydeliggør betydningen af at vente via små rollespil/cases. Anerkende den ønskede adfærd.
Være en konsekvent voksen:
“Nej” i øjenhøjde/anerkendende nej. Fælles front/loyal omkring fælles beslutninger (de voksne). At kunne tænke før det handler fx ved at lade være med at slå: Lave et “Pytometer”/sige “pyt”
Billedserie/visualisere problem (Trin for trin/Marys mobbekuffert). Tegne problemet og efterbearbejde det med AKT/voksen
Se film f.eks. “Storm”, høre musik og bearbejde det på klassen. Giv alternative handlingsmuligheder
At kunne sidde stille og holde fokus i et givet tidsrum: Visualisere tiden til opgaver f.eks. med ur på iPad. Lege stopdans, Simon siger, byen sover m.m. Belønning/straf (“Når/hvis I arb. godt i ....min., så må I ….”). Mindfullnes/massage
Den gode klasse
Møde 4.
Evaluering af forløbet - Vores første 100 skoledage
4. Den gode klasse
Evaluering af forløbet
Overlevering fra førskole til skole
Workshops
Arbejdet med fokusområderne
Andet
Valg af forældreråd
Aftaler for det fremadrettede arbejde - hvordan holder vi det i live?
Saltum Skole og SI, Nolsvej 1, 9493 Saltum. Tlf.: 72 57 81 40 Email.: saltumskole@jammerbugt.dk