Denne studieretning er til dig som
- interesserer dig for naturen og verden omkring dig og kan lide at arbejde eksperimentelt.
- interesserer dig for den nyeste bioteknologiske udvikling inden for produktion, sundhed og miljø.
Studieretningen
På denne studieretning udforsker vi naturen på mange niveauer fra atomer til molekyler, fra bakterier til mennesker, fra økosystemer til verdensrummet. Med kombinationen af kemi og biologi i faget bioteknologi får vi mulighed for at arbejde eksperimentelt med de processer, der styrer alt levende. Vi anvender matematisk teori og metode til at behandle vores egne resultater.
Vi udfører undersøgelser i naturen og besøger universiteter og virksomheder for at udføre mere avancerede forsøg. IT spiller en væsentlig rolle på denne studieretning, og vi anvender forskellige dataprogrammer, som gør os i stand til at lave naturvidenskabelige undersøgelser på helt nye måder og på meget komplekse problemstillinger.
Studieretningen er derfor også til dig, der ønsker at forberede dig til de videregående naturvidenskabelige, medicinske og veterinære uddannelser.
Elever og lærere fortæller om studieretningen Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B
På studieretningen MATEMATIK A - BIOTEKNOLOGI A- FYSIK B, skal du vælge:
Ét sprogfag: Spansk A begynder, Tysk B fortsætter eller Fransk B fortsætter
To valgfag (Har du valgt Spansk A, skal du kun vælge ét fag ud over det).
Du kan se hvilke fag du kan vælge i oversigten til højre
Hvis du vil se en oversigt over placeringen af fag i løbet af de tre år, kan du følge dette link: Studieretningsoversigt i Lectio