Når I er færdige med opgaverne, kan I:
Fortolke filmen i forhold til temaer som identitet og seksualitet
Kende forskel på fakta- (autencitetsmarkører) og fiktionskoder
Analysere filmiske virkemidler i dokumentaren
Kende dramaturgiske begreber som rammefortælling og hovedhandling
Fortolke brugen af animation i dokumentarfilm
Film kan både være fakta og fiktion, og hver type film har sit eget filmsprog. Det vil sige, at klipning, lyd, billedbeskæring, lys og farver bruges forskelligt, alt efter om det er en dokumentarfilm eller en spillefilm. Det kalder man faktakoder (autencitetsmarkører) og fiktionskoder.
Faktakoder er filmiske virkemidler, der tydeligt signalerer, at det er en dokumentarfilm, vi ser.
Det er fx:
Interview
Voice over
Arkivbilleder
Håndholdt kamera
(Genbesøg modul 1 for at læse om autencitetsmarkører)
Fiktionskoder er filmiske virkemidler, der tydeligt signalerer fiktion. Der er lyd og billeder, som ikke stammer fra virkeligheden, men er konstrueret af instruktøren.
Det er fx:
Usynlig klipning
Underlægningsmusik
Nærbilleder
Brug af skuespillere
Selvom ‘Flugt’ er fakta og en dokumentarfilm, så blander den fakta- og fiktionskoder. Det skal I se nærmere på i klippet (00.32.54-00.34.51) fra filmen.
To og to
Se følgende klip (00.03.25-00.08.20) fra ‘Flugt’ og brug det som udgangspunkt for at besvare følgende spørgsmål om dramaturgi.
Læs om dramaturgi. Hvad er det for ting, der gør historien i ‘Flugt’ til en god historie? Hvad er det i klippet, der skaber fremdrift og gør tilskueren nysgerrig på at se mere?
Læs om rammefortællingen. Brug viden om rammefortællingen til at forklare, hvordan historien er fortalt i ‘Flugt’. Hvor ser vi filmens ramme i uddraget? Hvordan begynder filmens hovedhandling i uddraget? Hvilke sammenhænge er der mellem hovedhandlingen og rammefortællingen?
Læs om hovedpersonens rolle. Det klip, I lige har set, er publikums første møde med hovedpersonen i ‘Flugt’. Hvordan får det publikum til at forstå Amin og identificere sig med ham? Hvilke problemer og savn, bliver vi allerede fra begyndelsen præsenteret for?
Læs om konflikten. Hvilke indre og ydre konflikter bliver vi præsenteret for i uddraget? Hvilke andre ydre og indre konflikter ser vi i løbet af ‘Flugt’?
gruppe 3-4
Diskuter hvad det betyder for oplevelsen af ‘Flugt’, at den er animeret. Inddrag nedenstående citat af filmens instruktør i jeres overvejelser. Er I enige i instruktørens opfattelse af, at vi har lettere ved at være tilskuere til hårde og tragiske ting, hvis det er animation?
Citat af Jonas Poher Rasmussen:
"Jeg tror, at man har paraderne lidt nede, når man ser animation. I vores dagligdag bliver vi
eksponeret for så mange voldsomme billeder hele tiden. Jeg tror, at vi lukker rigtigt meget ude –
det gør jeg i hvert fald selv. Jeg har vænnet mig til, at der er nogle ting, jeg ikke kan rumme. Dem
blokerer jeg, for hvis jeg skulle tage dem ind, ville jeg bare ligge i et hjørne og hulke. Og der åbner
animationen op for, at man kan tage historien og følelserne ind uden modstand"
Genlæs om dokumentarfilmens seks grundtyper i modul 1. Husk at dokumentarfilm godt kan blande elementer fra de seks typer. Hvilken eller hvilke af de dokumentartyper passer på ‘Flugt’? Begrund jeres svar med konkrete observationer fra filmen.
'Flugt’ er usædvanlig, fordi den er en animeret dokumentar. Se godt på følgende fire billeder fra filmen og beskriv forskellene på de enkelte billeder. Beskriv og forklar både form og funktion for de enkelte billeder.
Form skal forstås som måden, de er tegnet eller filmet på fx en særlig stil, billedbeskæring, lys og farver.
Funktion skal forstås som måden, billederne fortæller historien på fx synsvinkel, skift i tid og lignende.