Når I er færdige med opgaverne, kan I:
Anvende ny viden om historiske forhold og om flygtninge
Giv et resumé af handlingsforløbet i "Flugt"
Analysere filmens genretræk og diskutere dokumentarfilmen som genre
‘Flugt’ er en animeret dokumentarfilm om Amin, som i sin barndom flygtede fra Afghanistan og kom til Danmark, da han var 15 år gammel. ‘Flugt’ strækker sig over mange år og flere lande, og personerne i filmen er påvirket af forskellige krige og konflikter. Der er derfor en række ting, som det er godt at vide noget om, inden I ser filmen. Brug internettet til at finde informationer om følgende:
Fortællingen i ‘Flugt’ er ikke kronologisk. Det vil sige, at begivenhederne ikke fortælles i den rækkefølge, de skete, men i stedet springer frem og tilbage i tid. Det er derfor et vigtigt arbejde at få styr på kronologien. Lav en tidslinje, der starter i 1984 og slutter i 2021. Placer ti af filmens scener på linjen og angiv årstallet for, hvornår det ca. skete. Fem ud af de ti scener skal være følgende:
Amins far forsvinder
Amin flygter til Sovjetunionen
McDonalds åbner i Sovjetunionen
Amin går på bøssebar i Sverige
Amin begynder at fortælle sin historie til Jonas
Hvilken dokumentartype kan "Flugt" karakteriseres som? Og hvorfor?