Det rigtige navn er Kusudama og jeg har ladet mig fortælle at i Japan laves de både af papir og af friske eller tørrede blomsterhoveder, hvorefter de bruges som potpourri. Til papirudgaven skal der bruges 60 stykker kvadratisk papir som hver især foldes til kronblade, der derefter samles til blomster og sidst kugler - og det gøres bedst med limpistol.
Buttede og lækre og foldet af 3 strimler. Perfekt til juletræet eller en gren. Vil du prøve selv? - så se her:
Sådan startede eventyret i 2014 (tror jeg) før jeg overhovedet havde lært at folde noget som helst.
12 atlas fra skolebiblioteket var slæbt med hjem og skulle nu have nyt liv som noget andet. Efterhånden som jeg klippede og syede blev jeg helt forelsket igen i de fine farver og de fascinerende egenavne.
Og det var før ord som upcycling og bæredygtighed helt var slået igennem.