Aalborg Diversitetsuge
Måske du kan huske, du også tidligere har hørt om Aalborg Diversitetsuge? – Faktisk har vi siden 2022 haft fokus på diversitet – først som en enkelt dag med fuldt program og fra sidste år en hel uge med en masse spændende og lærerige aktiviteter, inddragende tilbud og nye pædagogiske inspirationsmaterialer. – Aalborg Diversitetsuge er et samarbejde mellem Børn og Unge, Sundhed og Kultur og Job og Velfærd.
Børnevenlig Kommune
Som Børnevenlig Kommune er et af de fem pejlemærker Børnekonventionens artikel 2 Man må ikke diskriminere og i Børn og Unge arbejder vi med målet: Der skal være plads til alle. Dette er også overskriften, når vi i uge 20 har Aalborg Diversitetsuge.
Inspirationsmateriale
I Børn og Unge har vi til udarbejdet et inspirationsmateriale til indskolingen til en pædagogisk praksis, der understøtter arbejdet med diversitet i et udviklende læringsmiljø.
Inspirationsmaterialerne kan bruges i det nære fællesskab, men vi ser det også som et velbegrundet udgangspunkt for en pædagogisk praksis, der understøtter den gode overgang fra ét klassetrin til det næste. Herunder også i arbejdet med at skabe et ”vi” i nyligt sammenlagte klasser.
Vi håber, I vil finde inspirationsmaterialet relevant og brugbart
Aktiviteterne er inddelt i 3 overordnede temaer:
BLOMSTER – At være en del af forskellige fællesskaber
DIG OG MIG - Der skal være plads til alle
MIT HJEM OG DIT HJEM – Plads til forskellighed
Til alle aktiviteter har vi udarbejdet:
Aktivitetsbeskrivelse
Pædagogiske overvejelser
Rød tråd til mål i den pædagogiske læreplan
Litteraturliste med fokus på mangfoldighed i børnehøjde
Der skal være plads til alle er fortsat det overordnede mål for aktiviteterne til klasserne i indskolingen.
Alle aktiviteter er layoutet som metodekort med korte beskrivelser af formål, tidsforbrug, målgruppe, materialer/links og små tips til afvikling af aktiviteten.
Aktiviteterne er præsenteret enkeltvist til inspiration og download her på siden, men ønsker man alle aktiviteterne samlet i én mappe klikker man her
Til indskolingen finder du:
Klassecharter- eleverne laver regler for klassen med udgangspunkt i børns rettigheder
Cirkeløvelse- eleverne lærer at sige deres mening og lytte til andre
Alle har ret til at have det godt - elever lærer hvordan man tager godt imod andre
Dejlig forskellig - eleverne kan tale sammen om forskelle og ligheder imellem kroppe
Drenge og piger i gamle dage - eleverne reflekterer over, hvordan og hvorfor køn ændrer sig
Eventyrlige køn - eleverne gendigter et eventyr, hvor der byttes om på køn
Klassens grundlov - eleverne udarbejder i fællesskab klassens grundlov
Små historier om køn - eleverne lærer at tage stilling ved dilemmaer
Musik om børns rettigheder - eleverne arbejder med musik om børns rettigheder
Oprør - eleverne reflekterer over kønsnormer
Pigefnidder og drengestreger - eleverne kan reflektere over kønnede skældsord
Retten til at være den, du er - elever bliver bevidste om egne og andres kvaliteter
Rødt, gult, grønt sprog - eleverne bliver bevidste om kritiserende og nedsættende sprogbrug
Der skal være plads til alle er også det overordnede mål for aktiviteterne til klasserne i mellemtrinnet.
Alle aktiviteter er layoutet som metodekort med korte beskrivelser af formål, tidsforbrug, målgruppe, materialer/links og små tips til afvikling af aktiviteten.
Aktiviteterne er præsenteret enkeltvist til inspiration og download her på siden, men ønsker man alle aktiviteterne samlet i én mappe klikker man her
Til Mellemtrinnet finder du:
Seks dilemmaer om køn - eleverne reflekterer over situationer, hvor køn spiller en rolle
Tudeprinser og pigefnidder - eleverne får viden om, hvordan sprog og ord påvirker vores opfattelse af køn
Du er den, du er - eleverne skaber ler, skulpturer og reflekterer over forskelligheder.
At være sig selv - elever lærer om normer, og hvordan de påvirker samfundet
Leg om lige muligheder - eleverne lærer gennem leg, at alle har rettigheder
Sådan bor jeg - eleverne besøger den store verden og undersøger forskelligheder
Kønsligestilling - eleverne lærer om ligestillingen i Danmark
At tale, tænke og tro - giver eleverne viden om deres trosfrihed samt accept af andres
... er under udarbejdelse, forventet udgivelse efterår 2026.
Indtil da kan man lige kigge i Aalborg Bibliotekernes litteraturliste, som anbefaler børne- og ungdomsromaner + lidt faglitteratur om diversitet om mangfoldighed 😊