Hvad er fravær?
Fravær registreres i tre kategorier (fra www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/fravaersregler-i-folkeskolen ):
Lovligt fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende. Det omfatter både konkrete diagnoser eller funktionsnedsættelser som for eksempel autisme, ADHD, hjerneskade eller funktionsnedsættelser, knyttet til bevægeapparatet og psykiske lidelser som for eksempel, depression, angst, m.v.
Lovligt fravær med skoleledelsens tilladelse (ekstraordinær frihed)
Ulovligt fravær
Ulovligt fravær er alt:
fravær, der ikke skyldes sygdom, funktionsnedsættelser eller lignende, herunder læge- og tandlægebesøg
fravær uden tilladelse.
fravær, der ikke skyldes sygdom, funktionsnedsættelser eller lignende, herunder læge- og tandlægebesøg
fravær uden tilladelse.
Sygefravær: Når en elev har fravær på grund af sygdom eller lignende, skal skolens leder snarest muligt og senest efter 15 skoledages fravær kontakte forældrene for at vurdere behovet for sygeundervisning.
Reglerne om sygeundervisning gælder både for elever, der har længerevarende sammenhængende fravær og for elever med hyppigt, kortvarigt fravær (fravær en eller flere timer/dage ad gangen, når dette er nået op på 15 skoledage i alt i løbet af skoleåret). Reglerne om sygeundervisning gælder ved alle former for sygdom og lignende. Det indebærer både somatiske sygdomme, psykiske lidelser og efter en konkret vurdering i nogle tilfælde psykisk mistrivsel.
Ulovligt fravær: Skolen skal hurtigst muligt kontakte forældrene for at undersøge årsagen til fraværet, hvis en elev bliver væk fra undervisningen uden lovlig grund og uden besked fra forældrene. Afhængig af behovet skal skolen evt. udarbejde fælles handleplan sammen med forældrene.
10 % ulovligt fravær: Skolen skal varsle forældrene ved 10 procent ulovligt fravær eller derover (inden for et kvartal) om den mulige økonomiske sanktion, hvis det ulovlige fravær når 15 procent. Skoleledelsen er dog forpligtet til at kontakte forældrene lang tid inden, barnets ulovlige fravær når 10 procent.
15 % ulovligt fravær: Skolen skal underrette kommunen om ulovligt fravær, når en elev har 15 procent ulovligt fravær eller derover inden for et kvartal. Det er dernæst op til kommunen at afgøre, om børne- og ungeydelsen skal stoppes i et kvartal.
15 procent fravær i et kvartal svarer typisk til 6-9 dage.
Derudover er der en vejledning til, hvornår man derudover bør reagerer på fravær som er bekymrende her . Se også handlemuligheder skole og hjem, samt registrering af fravær for mere information
Lovgivning - fra Børne- og undervisningsministeriet
Baggrund for regler om fravær i folkeskolen
Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (retsinformation)
Film og faktaark til forældre på seks forskellige sprog
Bekendtgørelse om sygeundervisning (retsinformation)
Vejledning om sygeundervisning (retsinformation vejledning)