Gruppe: Christian, Thomas, Bertel, August, Marlene, Julia, Line

den økonomiske krise -

Island var en af de lande i verden, der blev ramt hårdeste af finanskrisen i 2008. De tre største banker i landet som udgjorde det meste af Island BNP måtte se sig i grunden og søge om udenlandsk økonomisk hjælp.

Moderne eksport (turisme, grøn energi)

traditionelle eksport (hval fiskeri osv.)

• Island primære eksport idag er baseret på marine liv i form af fisk osv. Derudover er der mange naturlige turistak

Konkret og hårde deskriptiv data (skat, bnb, beskatning osv, formue pr. indbygger osv. )

Erhvervssektorer

Fremtidige eksport

• I fremtiden satser Island på at sælge bæredygtig grønenergi.

Økonomi, BNP og velstand

Væksten i Islands BNP har i efterkrigstiden ligget over gennemsnittet for OECD-landene. Forklaringerne på den økonomiske udvikling ligger først og fremmest i høj produktivitet i fiskeriet, udnyttelse af energiressourcerne, frihed i udenrigshandelen, den internationale arbejdsdeling, tekniske fremskridt og humankapital. Landets geografiske beliggenhed har også præget udviklingen.

Den økonomisk vækst har dog ikke altid været højest blandt de nationer, som har rigeligt med naturressource, fordi man oftest har eksporteret varerne ubearbejdet.

Islands velstand er øget i takt med stigende priser på fisk, dels gennem mere produktforædling, men i den grad også gennem større eksport af frisk fisk.

Island var længe et af ​​verdens rigeste lande lige indtil finanskrisen i 2008. Under finanskrisen krakkede landets tre største banker. Mange firmaer måtte lukke, og arbejdsløsheden steg på kort tid fra 2,5% til over 10%. Island måtte låne penge fra de nordiske lande og Den Internationale Valutafond.

Siden er arbejdsløsheden faldet igen, og Island er begyndt at tjene mange penge særligt turisme. Fisk og fiskeriprodukter er dog stadig det Island tjener flest penge på. Til gengæld tjener Island ikke længere så mange penge på uldindustrien med de berømte islandske sweatre. Tidligere blev der opdrættet mange får, men nu opdrætter mange landmænd i stedet svin og fjerkræ eller dyrker byg og havre.

Erhvervsliv

På Island består erhvervsfordelingen mest af det tertiære erhverv. Hele 73% af den islandske befolkning arbejder inden for det tertiære erhverv, fordi handelen af fisk til andre lande udgør så stor en del af landets økonomi. Herudover er turismen på Island også vokset meget de seneste år.

Island har et forholdsvis lille hjemmemarked, så fiskeindustrien er meget eksport rettet. Handlen med udlandet dækker 75% af Islands BNP, hvilket vil sige at Island er meget afhængige af omverdenen, herunder særligt Tyskland, Storbritannien, Holland, USA og Danmark.

Egentlig arbejder kun 4,8% af den islandske befolkning inden for det primære erhverv, som blandt andet består af landbrug, gartneri, fiskeri, dambrug og skovbrug. Heraf er fiskeri en afgørende faktor for Islands økonomi og en vigtig naturresurse.

Arbejdsløsheden i Island er lav, og det har den stort set altid været. Dette gør efterspørgelsen på det arbejde stor og tiltrækker mange østeuropæere.

Hvad kendetegner Islands økonomi og samfundsforhold?

Island er ligesom de skandinaviske lande et velfærdssamfund. Der er gratis uddannelse, et godt sundhedsvæsen, og alle er sikret hjælp hvis de bliver arbejdsløse. Den gennemsnitlige levealder er en af de højeste i verden.

Island er også kendt som et land med en høj grad af ligestilling mellem mænd og kvinder. I 1980 fik Island som det første land i verden en kvindelig præsident.

Økonomien var hovedsagelig baseret på fiskeindustrien, som tegnede sig for 60 procent af eksportindtægterne. I 90'erne påbegyndte regeringen en kraftig liberalisering af økonomien. Statslige virksomheder blev solgt, og de store banker blev privatiseret. Den finansielle sektor voksede og mange islandske banker etablerede sig udlandet. Dette skabte en meget høj økonomisk vækst, og inden den finansielle krise ramte, havde banerne en omsætning der var tolv gange større end landets BNP, desuden havde de en lige så stor udlandsgæld. Bankerne havde optaget store udenlandske lån for at finansiere deres egne lån. Da den finansielle krise ramte, brød de tre største banker sammen. Staten overtog bankerne i et forsøg på at stabilisere økonomien. Mange islandske virksomheder gik konkurs, den islandske krone faldt drastisk, og arbejdsløsheden steg. Island er det første nordiske land, der har modtaget et kriselån. Island modtog 2.1 milliarder dollars fra IMF. Island ansøgte om medlemskab af EU i 2009, en ansøgningen som er accepteret. I daf har landet igen høj velstand.