Naturgeografi

Vi skal besøge to geologisk meget interessante steder i Irland. Cliffs of Moher som ligger på Irlands vestkyst, og Giant's Causeway som ligger på den nordlige kyst.

Cliffs of Moher:

Cliffs of Moher ligger på Irlands vestkyst, og rejser sig 214 meter over det Nordatlantiske hav og strækker sig 8 kilometer langs kysten. Med en af Irlands nok vildeste panoramaudsigter og et moderne besøgscenter, tør vi godt garantere en naturoplevelse ud over det sædvanlige.

Vi besøgte Cliffs of Moher søndag d. 24. marts. Solen kom ikke helt frem, men ellers var vejret fint.

Giant's Causeway:

Kæmpernes landevej består af omkring 40.000 sammenhængende basaltsøjler, der er blevet dannet ved vulkansk udbrud. Den ligger i County Antrim, 4 kilometer nordøst for Bushmills. Siden 1986 har den været på UNESCOs verdenskulturarvsliste.

De fleste af søjlerne er sekskantede, men der kan også findes 4,-5-, 7,- og 8-kantede søjler. De højeste søjler er op til 12 meter. Man mener de er dannet, da området ved Antrims nordlige kyster var præget af heftig vulkansk aktivitet for 50-60 millioner år siden. Smeltet lava strømmede igennem kalksprækker og dannede et plateau. Da lavaen nedkølede hurtigt, trak den sig sammen, og den vertikale sammentrækning betød, at den knækkede ud i søjler, som skabte det naturvidunder, der ses.