beskrive udførslen af et eksperiment; herunder hvilke data, der indsamlet og hvordan
præsentere den tilhørende teori og de indsamlede data på en hensigtsmæssigt måde og koble en smule matematik hertil (som regel en formel)
kunne lave en konklusion på baggrund af dataindsamlingen; evt. ved inddragelse af procentvis afvigelse og fejlkilders påvirkning af resultater.
Det vigtige ved en sådan aflevering er derfor, at du prøver at træne og vise, at du har styr på disse ting.
For at du bedst kan vise disse kompetencer, så skal din aflevering altid
Have dig synligt til stede i videoen, hvor du formidler uden oplæsning
Være et 'one-take'. (En sammenklippet video kan give et urealistisk billede af din formidlingsevne)
Holde sig nær den angivne tid
En god måde at lykkes med dette er ved at øve teori, formler og formål med forsøget, så man skarp kan formidle det i begyndelsen.
Derefter behøver man ikke slavisk liste hvert et stykke udstyr. Men tegn i stedet en kort opstilling af forsøget, og beskriv hvordan forsøget blev udført. Læg fokus på hvad der blev målt og hvordan samt med hvilke enheder.
Oftest afkræves man ikke at samtlige data fremvises - men fremhæv sammenhængen.
Hvad blev regnet i databehandlingen? (Giv evt. ét regneeksempel med enheder)
Brug databehandlingen som argument for konklusionen - var hypotesen (ofte en formel i fysik) korrekt eller ej?
Den gode konklusion forklarer også hvordan forskellige fejlkilder i forsøget, vil påvirke det fundne resultat.
Ofte vil det være tilstrækkeligt at filme jer selv foran en tavle, hvor I kan skrive/tegne og formidle.
Her kan man selvfølgelig vælge at filme med enten mobiltelefon eller computer.
Alternativt kan man lave en kombination ved fx at filme i lokale 35 eller 36 med sin computer, som samtidig er tilsluttet den store skærm. Så er det faktisk muligt både at filme med sin computers webcam samtidig med at kan vise noget på storskærm fra computeren (fx en graf) og har en tavle ved siden af at skrive på.
Her skal der jongleres noget teknik, men det kan give en god platform at formidle fra.
I nødstilfælde kan man prøve at lave en formidling uden brug af en tavle. Det er ikke anbefalelsesværdigt.
Her kan man fx også lave en skærmoptagelse, men det er vigtigt fortsat at overholde kravene til afleveringen samt at man ved at formidlingen ofte er ringere ved dette format.
Det bedste tekniske råd, som kan gives er: Test billede og lyd inden du optager! God fornøjelse!
Åbn programmet QuickTime Player og klik på Annulér i den åbnede vindue
2. Klik på Ny filmoptagelse under Arkiv for at aktivere dit Webcam.
Gør billedet af dig selv mindre og placér det i et hjørne
3. Klik på Flydende øverst under Oversigt for at sikre at optagelsen af webcam altid vises. Selv når du klikker i fx et PowerPoint Show
4. Klik på Ny skærmoptagelse øverst under Arkiv og klik på Optag-knappen, når du er klar.
5. Klik på det lille stop-ikon (hvid cirkel med sort firkant i), som nu findes øverst i den sorte menu-bjælke. Så stoppes screencast-optagelsen og filen gemmes på dit skrivebord.