Embedded Files
"Vi ser menneskeheden delt - ikke de gode fra de onde, men de rige fra de fattige; de nydende fra de ydende".
Sådan skriver Henrik Pontoppidan i 1891, og citatet viser meget godt hans syn på den ulighed, han så i samfundet omkring sig.
For Pontoppidan var Danmark på dette tidspunkt delt op i dem, der havde, og dem der intet havde. I nydere og ydere.
Men ikke bare var landet opdelt; dem, der sad øverst, var også i langt højere grad sikret, end dem der befandt sig på de laveste trin på samfundets stige. Og de rigeste havde ingen fornemmelse for, hvilken situation de fattige stod i.
I en del af Henrik Pontoppidans værker får vi derfor også historien fortalt gennem flere synsvinkler, som novellen til denne del også giver et eksempel på. Når Pontoppidan viser os samfundets uretfærdighed, men set gennem øjnene på en person, der har sit på det tørre, fremstår uretfærdigheden langt mere grum og ubarmhjertig.
I modsætning til Georg Brandes, som nok ville stille spørgsmål, men nødigt ville træde sine egne - de lærde - over tæerne, så går Pontoppidan anderledes til værks: han fremstiller gerne autoriteterne, de adelige og de lærde som uvidende, ufølsomme og selvtilstrækkelige.
Erik Henningsen: Sat ud - 1892
Billedet er udstillet på Statens Museum for Kunst i København.
Fra værk-teksten:
"På gaden står en families møbler og indbo, husgeråd, noget tøj, en dyne og en pude. Kvinderne, den gamle bedstemor, moderen og hendes lille pige, venter på, at familiens forsørger, den unge mand på fortovet, bliver færdig med at diskutere med ordensmagten. De er blevet sat ud af deres lejlighed og optrinnet overværes af to af gadens øvrige beboere, der er standset midt i snerydningen".
Opgave:
Tal sammen 2 og 2:
Henningsen har brugt meget kolde farver i maleriet. Hvorfor har han valgt det?
Hvad tror I, er budskabet i billedet? Hvad har Henningsen villet sige med det?
Saml op i klassen. Diskutér de budskaber, I er kommet frem til. Er I enige? Hvorfor/hvorfor ikke?
Opgave:
På dette tidspunkt diskuterede man i samfundet, hvor meget man skulle hjælpe de fattige.
Dem, der gik ind for mere hjælp, anså det for at være en samfundsopgave at hjælpe de dårligst stillede.
Der, der gik ind for mindre hjælp, mente, at fattighjælp ville få folk til at blive dovne og ugidelige.
Del klassen op i to. I skal nu lege, I er i en byrådssal, hvor emnet debatteres. Den ene halvdel er for mere hjælp, den anden imod.
Læreren er ordstyrer.
Nådsensbrød af Henrik Pontoppidan (1885)
I skal nu læse novellen Nådsensbrød af Henrik Pontoppidan. At leve af nådsensbrød eller at bede om nådsensbrød er et gammelt ordsprog. Det betyder, at man lever på andres barmhjertighed.
I novellen møder vi Stine Bødker, der skal på "Kassen", det vil sige fattighuset. I 1800-tallet var det nemlig sådan, at de mennesker, der ikke kunne klare sig selv, godt kunne få hjælp af samfundet, men hjælpen bestod i, at de blev sat i fattighuset. Her fik man en soveplads og mad, så man kunne klare sig (nogenlunde), men man måtte til gengæld arbejde hårdt for føden.
Tankegangen dengang var nemlig, at fattige var dovne og selv skyld i deres fattigdom. Man troede også, at dovenskab blev værre, hvis du fik lov til at være det. Derfor var det fattighusets opgave at holde dem i gang med hårdt fysisk arbejde, så de indsatte ikke blev mere dovne, end de allerede var.
Opgave:
Mens I læser (individuelt) - Læsestrategier:
Nogle gange kan en novelle godt være svær at overskue første gang. Det kan den, hvis handlingen springer i tid og sted, hvis der er mange forskellige synsvinkler eller hovedpersoner, hvis der er mange tomme pladser eller hvis sproget er anderledes i forhold til det, vi er vant til.
Det oplevede I med Den Sidste Balkjole af Herman Bang, hvor novellen sprang meget i tid, og hvor der også var mange tomme pladser.
I Nådsensbrød skifter vi synsvinkel undervejs, så vi går fra at følge Stine Bødker til nærmest at blive vist rundt i fattighuset af inspektøren. Derefter springer vi tilbage til Stine.
Derfor er det vigtigt, at man undervejs stopper op, hvis der er noget, man ikke forstår. Hér får I hjælp til at inddele novellen. Men husk teknikken, for på et tidspunkt skal I kunne det selv.
Historien er inddelt i fem afsnit. Afsnittene er ikke markeret i teksten, så vi skal selv finde dem.
Læs de enkelte afsnit. Stop op efter hvert afsnit og overvej, hvad handlingen har været.
Afsnit 1: Indledning (side 1)
Afsnit 2: Beskrivelse af fattighuset og inspektørens synsvinkel (side 2-14)
Afsnit 3: Tilbage til Stine. Kort beskrivelse af hendes baggrund (side 15-16)
Afsnit 4: Sognefogeden ankommer (side 18-21)
Afsnit 5: Historien afrundes (side 22)
Skriv nu for dig selv et kort resumé af novellens handling. Medtag kun de ting, du synes, er de vigtigste.
Opgave:
Efter I har læst:
Hvorfor hedder novellen "Nådsensbrød"?
Hvilke problemer sætter novellen under debat?
Hvor ligger forfatterens sympati?
Lav en karakterbeskrivelse af følgende karakterer:
Stine
Sognefogeden
Fængselsinspektøren
Zacharias
Gå videre til næste del: Jeppe Aakjær: På arbejderens side.
Page updated
Report abuse