Opbygning af skriftlig aflevering:
Forside
Indholdsfortegnelse
Indledning (bygges op omkring problemstillingen)
Markedsanalyseprocessen
Hypoteser (med uddybning)
Kvalitativ, kvantitativ og komparativ metode
Spørgeskemaudformning (spørgsmålstyper og spørgsmålsformulering)
Pilotprojekt, refleksion over spørgsmål og revidering
Respondentudvælgelse
Stikprøveudvælgelse
Databearbejdning + resultater (herunder be- eller afkræfte hypoteser)
Kildekritik (selvkritik af validitet og reliabilitet samt fejlkilder)
Konklusion (her svarer man på problemstillingen)
Kilde- og litteraturliste
Bilag (husk kun "nice to know" og ting der henvises til i selve afleveringen)
5-6 normalsider (1 normalside er 2.400 anslag med mellemrum):
Tekst + udvalgte tabeller / grafer
Bilag tæller ikke med i de 5-6 normalsider:
Spørgeskema og alle tabeller / grafer
Husk at skelne mellem "need to know" og "nice to know"
"Need to know" er de tabeller/grafer der er afgørende for konklusionerne og dermed skal med i selve den skriftlige aflevering
"Nice to know" er de tabeller/grafer der præsenteres i bilag
Normalsider:
En opgaves længde opgøres i det, man kalder "normalsider".
1 normalside = 2400 anslag.
I Word er der en funktion, der hedder "Ordoptælling", hvor antallet af anslag udregnes automatisk. I ordoptælling skal du vælge "Tegn (med mellemrum)" og dividere resultatet med 2400, så får du det antal normalsider, du har skrevet. Antallet af anslag og normalsider skal fremgå af titelbladet.
Vær opmærksom på, at forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og fod- og slutnoter samt bilag ikke tæller med, når man tæller opgavens sidetal.
Forside:
På forsiden skal fremgå:
Opgavens titel
Navn og klasse
Fag og niveau (fx Afsætning A og Matematik B)
Afleveringsdato
Skolens navn (Hillerød Handelsgymnasium)
Vejledernes navne
Evt. en illustration, men det er ikke et krav
Indholdsfortegnelse:
Word kan selv generere din indholdsfortegnelse. Start med at markerer en af dine overskrifter i dokumentet. Gå herefter ind i ”Referencer” og tryk på ”Tilføj tekst” knappen. Når du trykker på den, kan du vælge mellem forskellige niveauer. Giv din overskrift det niveau som passer jf. afsnittet om niveauopdeling.
Når du har gjort dette med alle dine overskrifter og underoverskrifter, skal du stille dig på den side indholdsfortegnelsen skal være på. Herefter skal du trykke på ”Indholdsfortegnelse” og vælge ”Automatisk tabel”. Så genererer Word selv din indholdsfortegnelse med sidetal.
Tjek altid efter, at alle dine overskrifter fremgår. Hvis du laver ændringer i dokumentet, efter du har lavet indholdsfortegnelsen, er det en god idé at højreklikke på indholdsfortegnelsen og vælge ”Opdater felt” – så retter Word de ændringer, du har lavet, både hvad angår overskrifter og sidetal.
Her kan du se en video som kan hjælpe dig yderligere. Gælder for både Windows og Mac brugere.
Kilde- og litteraturliste:
Kilde- og litteraturlisten kan nemt opstilles vha. Litteraturlisteautomaten
Her kan du se en video der viser hvordan du helt konkret bruger Litteraturlisteautomaten.
Kildehenvisninger (fodnoter):
Kildehenvisningerne kommer løbende gennem opgaven som fodnoter.
Kildehenvisningerne skal ikke være lige så udførlige som kilde- og litteraturlisten. Dette skyldes, at læseren altid vil kunne få uddybende oplysninger om kilden i kilde- og litteraturlisten - man kan altså slå op i kilde- og litteraturlisten hvis det vurderes nødvendigt.
Den hurtigste og nemmeste vej til kildehenvisninger:
Skriv løbende dine kilder ned når du bruger dem
Vær konsekvent, gør det på samme måde hver gang
Hvorfor kildehenvisninger?
For at demonstrere at du har lavet desk og field research i din opgave
For at anerkende det arbejde andre forfattere har lavet, som kan findes i bøger, artikler, på hjemmesider etc.
For at undgå at blive beskyldt for plagiat
Eksempler på opstilling af kildehenvisninger:
Trykte og e-bøger: Efternavn(e) på forfatter(e), udgivelsesår, sidetal
Ex: Hansen, 2016, side 28
Avisartikler online og print: Efternavn(e) på forfatter(e), dato
Ex: Bang, 09.11.21
Rapporter (fx EuroMonitor): Efternavn(e) på forfatter(e) / eller virksomhed, dato eller årstal
Ex: Novo Nordisk, 2020
Online videoer (fx YouTube): Efternavn(e) på forfatter(e), dato, evt. tidspunkt i video
Ex: NorwichBSchool, 16.09.21, 01:48
Sociale medier (fx Instagram): Efternavn(e) på forfatter(e) eller brugernavn, evt. dato eller årstal
Ex: DR Nyheder, 08.11.21
Hvis du bruger en anden kilde end angivet i eksemplerne, kan du finde ud af hvordan fodnoten skal opstilles her
Bilag:
Du må gerne bruge bilag - hvis du bruger dem til noget. Bilag, der er vedlagt uden, at der bliver henvist til dem, er overflødige. Ellers sagt på en anden måde: Der skal henvises til alle dine bilag i opgaven.
Hvert bilag skal have én separat side med en overskrift og kildehenvisning (fodnote som i resten af opgaven).
Vær meget opmærksom på, at din opgave skal kunne læses og forstås uden inddragelse af bilag. Derfor skal du tænke meget over, hvad du vedlægger som bilag ("nice to know").
I perioden forventes det at gruppen anvender fordybelsestid svarende til 5 timer pr fag (i alt 10 timer pr person).
Der skal både afleveres en skriftlig aflevering og et refleksionspapir over forløbet. Begge dele uploades i SO1 rummet hvor klassens lærere har lavet to afleveringer.
Evaluering
Kommentarer fra lærerne med et cirka niveau (under middel / middel / over middel).
Der gives ingen karakter.