I et notat kan der optræde følgende elementer:
- en problemstilling og baggrunden herfor. Det kan være selve opgaveformuleringen eller dele deraf.
- forskellige løsningsforslag eller analyser/scenarier i forhold til problemstillingen
- en faglig argumentation, hvori konsekvenserne af de forskellige løsningsforslag eller scenarier præsenteres.
Her vil dokumentationen ske i form af henvisning til bilag eller en tidligere analyse i opgaven. I argumentationen vil tidsperspektivet normalt også indgå således der skelnes mellem
Lægges der op til løsningsforslag kan løsningen indeholde
og en konklusion med en anbefaling af hvilket forslag, der bedst kan løse problemet.
Et notat vil normalt være nøgternt og saglig i fremstillingen og være rettet mod en bestemt modtager (fx en minister, en interesseorganisation, en ambassadør eller et folketingsudvalg) og en tydelig afsenderrolle (fx økonom eller ansat i EU). Både afsenderrollen og modtageren vil fremgå af opgaveformuleringen. Sproget og formuleringer er formelt og videnskabeligt, som det gør sig gældende for alle opgaverne til den skriftlige eksamen. Man må gerne leve sig ind i rollen, da der netop er tale om en professionel faglig rådgiver.
Et notat kan som sådan ikke henføres til et bestemt taksonomisk niveau, men vil indeholde elementer af både redegørelse, analyse, diskussion og vurdering. Der kan opstilles flere forskellige løsninger og scenarier og konsekvenserne af disse sættes op (fordele og ulemper) i forhold til målet og der anbefales en bestemt løsning. Men det kan også være en snævrere analyse af et fænomen, fx øget protektionisme i verden og konsekvenserne heraf for fx Danmark. Her vil notatet være en sammenfatning af en mere kompleks analyse.
Notatet er snævert og målrettet og den faglige argumentation vil være mere grundig end fx en diskussion. Anbefalingen og/eller konklusion skal begrundes med udgangspunkt i økonomisk teori med anvendelse af faglige begreber og viden.