Mange mennesker rundt omkring i verden kæmper stadig for at opfylde deres grundlæggende behov som mad, rent vand og husly. F.eks. bidrager dispariteter i indkomst- og formuefordeling til vedvarende fattigdom i forskellige regioner.

Mange samfund står over for udfordringer med at få adgang til tilstrækkelig, sikker og nærende mad. Ændringer i klimamønstre kan påvirke afgrødeudbytterne negativt, hvilket påvirker tilgængeligheden og prisniveauet for mad.

Nogle befolkningsgrupper mangler tilstrækkelige adgang til sundhedspleje, hvilket fører til forebyggelige sygdomme og dårlige sundhedsresultater. Fremkomsten af smitsomme sygdomme udgør en trussel mod global sundhed og kræver koordinerede indsatser for forebyggelse og kontrol.

I visse områder er der mangel på skoler, lærere og ressourcer, hvilket hindrer adgangen til kvalitetsuddannelse. F.eks. kan piger støde på barrierer som kulturelle normer eller manglende ressourcer, der begrænser deres adgang til uddannelse.

Dispariteter i løn, muligheder og ledelsesroller eksisterer stadig mellem mænd og kvinder i mange professionelle miljøer rundt om i verden. Kvinder og piger kan opleve uønsket opmærksomhed, vold og diskrimination baseret på deres køn, hvilket påvirker deres generelle trivsel.

Mange samfund står over for udfordringer med at få adgang til sikkert og rent drikkevand og sikre sanitetsforhold. Fraværet af ordentlig sanitetsinfrastruktur bidrager til vandforurening og spredning af vandbårne sygdomme men også f.eks. øget risiko for seksuelt vold grundet at kvinder i udsatte områder tvinges at bruge usikre miljøer for sine sanitære behov.  

I nogle regioner mangler samfund stadig adgang til pålidelige og overkommelige energikilder. Dette øger deres afhængighed af ikke-fornybar energi. Områder med gode muligheder har stadig stor reliance på fossile brændstoffer hvilket bidrager til miljøforringelse og klimaændringer.

Mange mennesker arbejder i uformelle sektorer med lav job­sikkerhed og begrænsede beskæftigelsesfordele. Økonomisk ulighed i indkomst- og formuefordeling kan hæmme økonomisk vækst og skabe mere polarisering i verden.

Nogle områder i verden står over for udfordringer med at opbygge og vedligeholde essentiel infrastruktur som veje, broer og kommunikationsnetværk. Mangel på denne type af infrastruktur giver effekter på mange områder i samfundet som f.eks. øget polarisering, mere stagnant social mobilitet, lavere økonomisk vækst etc. 

Mange steder kæmper med begrænset adgang til teknologi. Den digitale kløft kan hæmme innovation og økonomisk udvikling i visse områder.

Diskrimination baseret på race, etnicitet eller social klasse eksisterer i forskellige former og påvirker marginaliserede grupper disproportionalt.

Nogle samfund står over for udfordringer med at give lige muligheder for social opadgående mobilitet, hvilket fastholder uligheden mellem generationer, områder, nationaliteter etc..

Nogle byer står over for problemer som overbefolkning, dårlig infrastruktur og mangel på plads til grønne områder. Dette påvirker befolkningen massivt.

Nogle befolkningsgrupper mangler ordentlig og overkommelig bolig, hvilket kan føre til trange og usikre boligforhold og nedsætte muligheden for at skabe sig et bedre liv.

Forbrugsmønstre, der fører til overforbrug af ressourcer og stigende affaldsmængder, udgør en trussel mod miljøet. F.eks. regner man med at 87% af alt tøj ender som affald og kun 1% bliver genbrugt som som tøj. Mangel på infrastruktur og oplysning kan føre til utilstrækkelig genanvendelse af materialer og ressourcer og unødvændig down-cycling.

Vi oplevere stigende ekstreme vejrforhold. Klimaforandringer fører til hyppigere og mere intense naturkatastrofer som oversvømmelser, tørke og orkaner. Nogle samfund mangler ressourcer og viden til at tilpasse sig til de uundgåelige virkninger af klimaændringer.

Udsivning af affald, kemikalier og plastforurening truer havmiljøets sundhed.

Overudnyttelse af havressourcer og destruktive fiskemetoder truer havets biodiversitet hvilket får enorme konsekvenser både globalt og lokalt.

Tab af frugtbar jord og ørkendannelse truer landbrugsproduktion og biodiversitet med sult og politisk uro som følge. Udbredt skovrydning og tab af naturlige levesteder truer mange plante- og dyrearter (hver dag rydes et område svarende til Lolland i Amazonas regnskov). Effekten bliver mere klimaforandringer hvilket leder til globale og lokale katastrofer. 

Manglende adgang til retfærdighed: Nogle samfund oplever manglende adgang til retfærdighed, hvilket kan føre til straffrihed og krænkelser af menneskerettighederne. Korruption og svage institutioner underminerer retfærdighed hvilket kan føre til ulighed og uretfærdighed.

Udviklingslande kan opleve udfordringer med at deltage fuldt ud i globalt samarbejde på grund af mangel på ressourcer og teknologi. Desuden er det de områder som oftest oplever klimaforandringerne mest intensivt/først selv om de ikke er de hovedsaglige udleder. 

Nogle partnerskaber mellem regeringer, virksomheder og civilsamfund kan mangle implementering og effektivitet og det er svært at få til stand effektivt samarbejde og konsensus.