Der er hjælp at hente i alle moduler fra jeres lærer i det gældende modul eller i Science , hvor undervisere står klar . De kan hjælpe jer både med det faglige og de logistiske udfordringer, som I kan have.
Men der er også mange andre måder at hente inspiration!
Undersøg om nogen i jeres gruppe kan hjælpe
Undersøg om andre fra klassen kan hjælpe
Undersøg om nogen fra en anden klasse kan hjælpe
Ring til nogen, som kan have noget specialviden
Find på minimum 4 løsningsmuligheder på jeres problem og tag den letteste
Eller noget helt andet...
Nej, i innovation bliver man aldrig færdig!
Det handler ikke blot om at løse en opgave, men at løse en opgave så godt som muligt. Hvis I mener, at I er færdige, så overvej følgende:
Er der noget i vores løsningsforlag, som vi kan teste? Hvis ja, så test og tag ret til, så løsningen kan blive endnu bedre.
Er der noget i vores prototype som kunne blive bedre eller flottere? En prototype skal selvfølgelig ikke være perfekt (med mindre man har tiden til det).
Er vores løsning lige til at sætte i verden for den eksterne partner? Hvis den ikke er, så er der fortsat noget, som kan laves.
Vær selvkritiske i jeres vurdering af jeres løsning. Er der slet ikke noget, som kan gøres bedre, så gå ned og imponer underviserne i værkstedet. Mon ikke de kan finde noget, som I kan gå videre med?