For at passe godt på sin krop og præstere optimalt er det vigtigt at sørge for at have spist godt i forbindelse med træning/kampe: God grundkost med både protein, kulhydrater og fedt! Planlæg evt måltider hjemmefra, hvis det kan være svært at skaffe på stedet.
Oplever man mangel på energi/overskud, kan det være en god ide at se grundlæggende på ens kost, søvn og træningsplanlægning. Man kan altid få hjælp og viden i klubben eller via træneren.
Det kan være en udfordring at finde/medbringe sund mad der kan holde sig uden for køleskab og måske endog spises uden bestik og tallerkner… Men i de fleste supermarkeder er følgende dog oftest på menuen:
Bananer, agurker, æbler, yoghurt/skyr i bæger, drikkeyoghurt, fiberholdigt toastbrød, ost i skiver, skinke/spegepølse i skiver, skyllede salatblade, sandwichspread på tube, nødder.
Når vi er i samlet i landsholdsregi, ønsker vi ikke, at hurtige tilskud som fx energidrik anvendes. Det samme gælder snus, tobak, alkohol og andre stimulanser.
Dette gælder for ALLE talent- og ungdomslandshold under 21. Har en U-landsholdsspiller en afhængighed af noget af det nævnte, kan man kontakte sportschefen for særlig aftale og evt. hjælp.
Hvis der skal anvendes gels, shakes eller andre hurtigtvirkende energitilskud, er det pga. et reelt specifikt behov, og udelukkende efter aftale med og i samarbejde med træneren. Træneren kan kontaktes, hvis behovet opleves.
Generelt anbefaler vi før anvendelse af specifik energitilførsel i form af hurtige tilskud som energidrik, shakes, gels osv. indeholdende koffein eller ekstra meget sukker, at man nøje tænker sig om! I mange tilfælde er der INGEN dokumenteret effekt af produkterne.
For talent- og ungdomslandshold er det ofte nødvendigt at koordinere forplejningen til samlinger og stævner, medmindre stævnearrangøren i sjældne tilfælde står for det.
Gode eksempler som vi ofte oplever er, at forældre/klubber byder ind med at stå for måltiderne og snacks til træningssamlingerne. Denne udgift vil som udgangspunkt blive lagt i det fælles regnskab for samlingen, og fordelt på deltagerne ved årsafregningen. I nogle tilfælde tilbyder forældre/klubber også at lave eks. en frokost til holdet uden afregning. Uanset er det en væsentlig opgave at byde ind med, som letter alle - særligt dem, der skal rejse langt – og så det allervigtigste - vi sikrer bedst mulig energi til at præstere!
Position: Målmand, Midterforsvar. Klub: Neptun.
Når Malthe er under målet er der closed for buisness! Malthe er vores kaptajn, såvel som limen på holdet! På U21 landsholdet er han den spiller med mest landsholdserfaring, og han er en bærende brik til VM i Kina. I forsvaret er han bundsolid på målet, ligesom han er en stensikker Playmaker i angrebet. De andre landshold kan se frem til mange søvnløse nætter efter Kina med en tvivl om deres egne evner…
Position: Chaser, bagkæde. Klub: Skovshoved.
Capper er en utrolig talentfuld polospiller, samt en ægte holdkammerat som er klar i spyttet, sætter høje forventninger til holdet såvel som sig selv men som også altid har et smil på læben.
Han har et dødbringende aftræk, der medfører et formidabelt skud! Med hans fremragende skud samt hans finesse på bolden bliver han en kæmpe asset at have på holdet. Capper er også en dygtig chaser, der virkelig kan kaste sin båd rundt hvilket vil gøre det til et helvede for modstanderen at skulle forbi ham!
Position: Midterforsvar og Bagkæde. Klub: Silkeborg Kajakklub
Viggo en formidabel polospiller der præsterer på højeste klasse i alle facetter af sporten! Viggo er som en Ninja med sin pagaj og er samtidigt en vanvittigt farlig angrebsspiller. Kendt fra EM 2023 som "ham U21-spilleren der virkelig kan slå 6’ere". Viggo er enormt dedikeret til sporten: Han valgte blandt andet at bo hos Caspar i løbet af sommeren for at kunne træne mere sammen med holdet på Sjælland!
Position: Målmand, chaser, playmaker, boks. Klub: Silkeborg Kajakklub
Jonas er en af de rutinerede ræve på U21, og han var med til at spille sig til EM sølv i 2023. Jonas spiller lidt af det hele og har en enorm styrke i at være velovervejet og holde overblik. Han kan score mål, lægge afleveringer og kan samtidigt være afgørende i forsvaret som en hurtig chaser eller som dygtig målmand med mange år på bagen under målet. Med hans lokkende pagaj bliver det en presset situation for de andre hold at skulle møde Danmarks U21!
Position: Chaser og Bagkæde. Klub: Neptun
Mini… navnet giver sig selv, han er ikke blandt de største spillere på banen - men Simon er det levende bevis på, at det ikke er størrelsen, men gørelsen, der er afgørende. Når Mini går på vandet, imponerer han med en vanvittig fart! I kombination med et farligt aftræk gør det ham enormt farlig i bagkæden. Også i forsvaret kan man forvente, at der med Mini oppe foran ikke bliver scoret mål imod U21 Danmark.
Position: Chaser, Bagkæde, boks og reserve målmand. Klub: Neptun
Keller er en rutineret guttermand og så kan han det hele! Han er lynhurtig i en kontra og en formidabel chaser med hans fart hvilket betyder at det er enormt svært at komme forbi Keller. Han er generelt en solid forsvarsspiller som er god til at lukke et angreb ned. I angrebet kan Keller både ligge i bagkæde, som playmaker eller gå ind i boksen og splitte et forsvar til atomer. Keller er i det hele taget en suveræn polospiller med en rigtig god forståelse for spillet!
Position: Sideforsvar og Boks. Klub: Neptun
Steffen kan ro solen sort, og samtidigt er han en dødbringende venstre-arms skytte, som gør ham til en kæmpe kanon.
Bonusinfo: Steffen kan køre traktor! Og han tager det med sig på banen: Når Steffen først bevæger sig ind i boksen, fortsætter han til opgaven er udført!
Position: Side og bagkæde. Klub: Neptun.
CC er den yngste mand på holdet, men derudover også den største tank. Ser man bort fra den unge alder, så er han en utrolig rutineret og en talentfuld spiller på holdet. På banen er han ansvarsbevidst og kløgtig, som gør ham til en destroyer når han snyder modstanderen for øjnene af dem med sit enorm farlige skud.