Møde 7

1-2-træner uddannelse i klubben

1-2 træner

Træning handler ikke om medaljer til VM og OL. Træning er også effektiv motion og masser af velvære både i inrigger, GIG, coastal og outrigger. God effektiv træning kræver, at der er nogle som går forrest og har en ide om, hvad skal holdet lave når de kommer på vandet.

Derfor introducerer vi 1-2 træner i klubben. Det er en hurtig måde at give et helt trænerhold de basale kompetencer til at hjælpe med den strukturerede træning i roklubben.

1-2-Træner er et hjælpe-trænerkursus, der varer 8 timer, og som kan afvikles lokalt i klubben af klubbens egne trænere/instruktører eller af undervisere fra DFfR. Kurset er en billig måde at give træner-kompetencer til flere medlemmer i jeres klub på én gang.

Kurset kræver ikke, at du har nogle af DFfRs instruktør modul A-D. Alle kan være med.

Pris

Som udgangspunkt koster kurset 70 kr. pr. deltager plus 70 kr., hvis man ønsker en T-shirt. Da der medfølger en grundig lærervejledning kan erfarne klubtrænere eller instruktører i jeres klub selv stå for undervisningen. Hvis I ønsker at få en underviser fra DFfR ud til jeres klub koster det 5.500 kr. oven i de 70 kr. pr. deltager. Dette dækker både løn til forberedelse og undervisning samt transport. Hvis I er flere klubber sammen om et udviklingsforløb skal I dele denne udgift.