IDÉERNES NAT


HVAD ER "IDÉERNES NAT"?


“Mere?”

(Bæredygtig mode og vores forbrugsvaner)


La Nuit des idées / Ideernes nat blev afholdt for første gang i 2016 og er et af de vigtigste arrangementer, der organiseres af det verdensomspændende netværk af Franske Institutter. Hvert år inviteres repræsentanter fra kulturverdenen og universitetsfolk i hele verden til at tænke over de store spørgsmål, der strukturerer vores samfund, og til at dele deres viden gennem afholdelse af konferencer, møder og rundbordsdebatter netop denne aften for at skabe en dialog med udvalgte personligheder fra deres hjemland. 


Temaet for Ideernes nat er i år "Mere?" og i Danmark vil vi se nærmere på vores forhold til naturressourcerne, og mere specifikt på bæredygtig mode. Diskussionen vil især fokusere på modeindustriens økologiske fodaftryk, på de mere eller mindre bevidste mekanismer, som den appellerer til hos forbrugerne, især hvad identitet angår, samt undersøge hvorledes det er muligt at forene nødsituationen for klimaet med det legitime ønske, som hvermand kan have, om at klæde sig på og se godt ud.


Debataftenen "Just can't get enough?" er det første i en række arrangementer om bæredygtig mode, som organiseres af Institut francais, og som vil blive rundet af med en udstilling på den franske ambassade fra d. 9. til d. 11. august 2023 under Copenhagen Fashion week.


I kan tilmelde jer Institut francais’ nyhedsbrev ved at klikke HER !


Gense Idéernes nat 2022