Vi sender en besked, når vi kommunikerer til én eller få personer og ønsker et svar
Husk at anvende Marker som følsom, hvis beskeden indeholder følsomme personoplysninger
Vælg Opret en besked enkeltvist til hver modtager, hvis modtagerne ikke skal kende de øvrige modtagere eller have mulighed for at kommunikere i en fælles beskedtråd.
Vi opretter et opslag i overblik, når vi informerer mange modtagere og ikke har brug for et svar
Vælg Marker som vigtig, hvis opslaget er i kategorien "Need to know". Funktionen gør det muligt for modtagerne at sortere i opslagene på deres Overblik
Det er muligt at give modtagerne mulighed for at kommentere på opslag. Kommentarer betragtes ikke som "need-to-know".
Når vi opretter en begivenhed i kalenderen, samler vi så mange oplysninger som muligt
Fx sted, dagsorden, tilmelding og dokumenter
Husk at anmode om svar, hvis du vil vide, hvor mange der kan deltage, eller hvis deltagerne skal adviseres om begivenheden.
Vi opretter ferieregistrering i kalenderen, når forældrene skal melde om pasningsbehov i ferier.
Under "Ferieanmodninger" kan du se, hvis der er forældre, der mangler at give svar.
Tilføj altid ferieregistrering til institutionens kalender.
Der kan også ses et overblik over registreret ferie i statistik-modulet.
Vi tilføjer begivenheder til institutionens kalender, når det er vigtig viden for andre medarbejdere eller forældre
Fx forældremøder, juleklippedag, motionsdag, fastelavsfest og anderledes uger
Facility Management kan orientere sig i institutionens kalender og koordinere rengøring, alarm osv.
Vi anvender Komme/Gå til, orientering i dagligdagen.
Sygemeldinger fra forældre registreres, når de melder det i deres Komme/gå.
Der kan gives korte beskeder udover henteansvarlig, afleverings- og hentningstidspunkt.
Er der brug for svar, skal beskedmodulen anvendes.
Vi anvender Sikker Fildeling til at samle vigtige informationer omkring barnets læring og trivsel.
Fx noter, episoder, indstillinger, udvalgte beskeder og handleplaner
Så vidt muligt skrives de ovenstående i Aula, ellers skal det slettes så snart det er gemt i Sikker Fildeling
Klassens medarbejdere har automatisk adgang til klassens sikre filer
Du skal kun benytte funktionen Del med i Sikker Fildeling, hvis:
Du ønsker at advisere kolleger i teamet om den nye fil
Du ønsker at dele den sikre fil med andre kolleger fx en læsevejleder
En kollega skal kunne redigere filen
Giv den sikre fil en beskrivende titel, der gør den let at fremsøge
Sikker fildeling kan fungere som en slags klasselog, da det i Sikker Fildeling er muligt at filtrere på det enkelte barn.
Vi anvender Galleriet eller Opslag, når vi deler billeder med forældre, børn og kolleger
Husk at tagge alle genkendelige personer på billedet - uanset om det er et portræt- eller situationsbillede iht. datatilsynets seneste udmelding
Med genkendelige personer menes at, du kan genkende personen, andre kan genkende personen eller personen kan genkende sig selv.
Det er muligt at håndtere medier direkte i Aula-app'en. Gør man ikke det, skal billederne straks slettes efter upload fra devicet.
Vi anvender forskellige devices til forskellige ting og på forskellige tidspunkter
Personfølsomt indhold skrives fra Hørsholm Kommunes PC.
Vi anvender ikke Aula-app på iPad, men logger ind og ud via internetbrowseren
Det er frivilligt, om man vil anvende sin egen telefon til Aula.