Hvad er digitale escape rooms?
Digitale escape rooms eller breakout rooms handler ligesom fysiske escape rooms om at løse gåder som et team. Selv om det foregår bag skærmen, kan det godt være lige så spændende som det, man betaler mange penge for.
Digitale escape rooms er en fin måde at variere undervisningen på, og eleverne elsker det.
Men man skal prøve det selv for helt at forstå konceptet.
Jeg har derfor lavet et digitalt escape room, der viser, hvordan konceptet fungerer, samtidig med at der også skal løses opgaver undervejs for at komme videre. På de forskellige sider vil det blive forklaret, hvordan man kan lave opgavetyperne.
I et rigtigt digitalt escape room vil man først kunne komme videre til næste side, når man man har regnet løsningen på gåden ud. I dette demo-escape room vil det dog være muligt at navigere mellem de forskellige sider via menuen, som findes under start i øverste venstre hjørne. Det er gjort, så man altid kan finde tilbage til siderne for at se, hvordan man laver en opgave.
Men prøv at gennemføre spillet uden at snyde. Du kan altid vende tilbage, hvis du har glemt, hvordan man opgaven opbygges.
Tip: Det er en god ide at være mindst 2 til at gennemføre spillet. Dels fordi det er sjovere at være flere; men også fordi det er praktisk at have en skærm, hvor man svarer på gåderne og en anden skærm, hvor man kan se opgaverne.