På Gladsaxe gymnasium kommer alle elever på en danmarkstur i 1g og en bæredygtig studietur til udlandet i 2g.
Danmarksturen ligger i starten af studieretningsforløbet. På turen deltager to af klassens lærere, og målet med turen er at støtte op om det sociale i klassen, samtidigt med at der arbejdes med fagene og de interkulturelle kompetencer. Dette gøres bl.a. ved at besøge en lokal gymnasieklasse i den by man besøger på turen.
2g-studieturen er bæredygtig hvilket betyder at man enten rejser med bus eller tog. Ligesom på danmarksturen så rejser to af klassens lærere med på turen, og der er fokus på at give klassen sociale og faglige oplevelser samt at styrke de interkulturelle kompetencer.
Ud over de to studieture så tilbydes udvalgte elever at deltage i Erasmus+ og Nordplus udvekslinger. Her besøger og får man besøg af elever fra Europa og samarbejder om forskellige projekter. Disse projekter finansieres eksternt af EU eller Nordiske Råd.
Endvidere er der kortere ekskursioner i mange af fagene gennem de tre gymnasieår. Disse ekskursioner går som regel til lokaliteter i hovedstadsområdet, nogle få lidt længere væk. Disse ekskursioner varer fra et enkelt modul til en enkelt dag.