Musical

Hvor, hvornår og hvem? 

Musicalen er en årlig tradition på Gladsaxe gymnasium. Over 100 elever er involveret i musicalen og mødes på tværs af årgange og klasser 1-2 gange om ugen efter skoletid fra omkring efterårsferien frem til spilleperioden i begyndelsen af februar. Du kan være med i følgende grupper: skuespil, dans, musicalband, roadies og backstage - nogle af grupperne er åbne, andre er der auditions til. Vi begynder i mindre grupper, men efter nytår arbejder alle grupperne sammen for at få det hele til at gå op i en højere enhed frem mod premieren. Musicalen vises 4 aftener i træk for et stort publikum. 


Vi har før spillet forestillinger som den store dansemusical Time Of My Life  à la Dirty Dancing, Shakespeares kærlighedsdrama  Romeo og Julie  i en moderne version, feelgoodmusicalen GGrease, et brag af en Beatlesmusical med titlen Happiness is a warm gun og i  2020 spillede vi så den legendariske disneyforestilling High School Musical - on stage!  I 2022 var det med sprudlende og magiske ”Moulin Rouge” at gymnasiets originale teaterscene igen fik liv, og sidste skud på stammen er Shrek the Musical, den fantastiske fortælling om Shrek, Fiona, Farquard og alle de skønne eventyrvæsener i sumpen og i Duloc.

Du kan se billeder fra tidligere forestillinger og følg med i den kommende musical-forestilling på facebooksiden Gladsaxe Gymnasiums Musical.




Hvad laver vi når vi mødes?

De fleste grupper mødes en gang om ugen, typisk mandag efter skoletid, for at øve og forberede sig på de forskellige elementer, der skal indgå i forestillingen. Når vi i januar også mødes i weekenderne, sørger vores roadies-gruppe for, at der er mad, snacks og drikkevarer til alle for et beskedent beløb, så vi kan spise sammen på de lange dage. Tidligt i forløbet er der et get-together-arrangement, hvor vi lærer hinanden at kende på kryds og tværs og traditionen tro vil der efter sidste forestilling være musicalfest for hele holdet.


Hvad får du ud af at være med?

Hvordan?

Har du lyst til at være med? Nærmere information om årets forestilling og tilmelding til de forskellige grupper præsenteres hvert skoleår på et stort infomøde i slutningen af august. 


Der vil være auditions til skuespil, dans og musicalband, og er der ikke plads der, vil der altid være plads i en af de åbne grupper: musicalkor og backstagegrupperne; scene, kostume & make-up, pr-folk og roadies. Skuespillere, dansere, musicalkor og band skal kunne komme til vores ugentlige øvegange, typisk mandage. Alle skal kunne komme til de 3-4 øveweekender, der ligger i januar.

Har du spørgsmål angående musicalen kan du skrive til musicallærerne Carina (CD@gladgym.dk) eller Lise-Lotte (ll@gladgym.dk