Opdigtet onsdag

Opdigtet Onsdag  - GG’s bogklub 


Hvor, hvornår og hvem?

Bogklubben “Opdigtet Onsdag” er for dig, der er glad for litteratur og som har lyst til at læse romaner og mødes med andre elever på GG for at snakke om det, I læser. Bogklubben består af 20-25 elever og to lærere (Trine og Lene); en skøn blanding af 1g’ere, 2g’ere og 3g’ere, der alle har det tilfælles, at de holder af at læse bøger og møde mange forskellige typer af litteratur.


Vi mødes fem onsdage i løbet af året på GG (typisk fra kl. 15-16), hvor vi spiser kage, drikker te og kaffe og taler om den bog, vi har læst. De bøger vi læser i bogklubben, får du lov at beholde til evigt eje. Der er ingen forudsætninger for at være med, udover lysten til at læse.

Hvad laver vi når vi mødes?

Bogklubben er IKKE en dansktime, men et sted hvor vi mødes på lige fod og deler vores læseoplevelser med hinanden. Kunne du lide bogen? Var den helt i skoven? Vi snakker, griner, spiser kage og har en fælles stund med udgangspunkt i litteraturen.


Hvad får du ud af at være med?


Hvordan kommer du med?

I starten af skoleåret vil du blive præsenteret for de frivillige aktiviteter på GG, herunder Opdigtet Onsdag. Hvis du synes det lyder som noget for dig, sender du en mail til TK (tk@gladgym.dk) og LJH (lhj@gladgym.dk).