Du har mulighed for at kopiere materialer fra Google drev til din computer - og du SKAL gøre det ved afslutningen af grundforløbet i 1g.
Der er to måder at kopiere dine ting på:
Du kan kopiere enkeltfiler, du gerne vil gemme. Højreklik på den fil, du vil kopiere, og tryk download. Så får du en kopi af filen på din computer.
Du kan kopiere mapper fra dit drev. Gå ind på dit drev, højreklik på den mappe du vil kopiere, og tryk download. Så får du en zipmappe med kopier på din computer.
Når studieretningsklasserne starter i 1g, deaktiveres grundforløbsklasserne i Lectio, og dermed forsvinder grundforløbsklasserne og fagmapperne også fra Google Workspace. Men du har stadig brug for adgang til de materialer, der er delt med dig i mapperne, og de notater osv, du selv har bidraget med.
Derfor skal du - FØR grundforløbet slutter - kopiere de materialer, du kan kopiere, fra dine fagmapper i Google Drev, til din computer. Bagefter skal du uploade dem til de fagmapper, du selv har lavet på "Mit Drev" i starten af grundforløbet. Så har du fortsat adgang til materialerne, når du kommer i din studieretningsklasse.
Når du ikke længere går på GG bliver du deaktiveret i Lectio. Herefter vil du ikke længere have adgang til din gladgym.dk-konto i Google. Dine oplysninger og materialer i Google Workspace ligger på Googles servere i en måned efter deaktivering af dig i Lectio. Herefter bliver de slettet.