Embedded Files
Plagiat eller parafrase?
En redegørelse i en større skriftlig opgave bygger på en masse materiale, man har læst/hørt/set og derigennem skaffet sig viden og forståelse om det emne eller den problemstilling, ens opgave handler om.
Men man skal være omhyggelig, når man efter at have indsamlet viden skal skrive sin egen redegørelse, da man let kan komme til at overskride grænsen mellem parafrase og plagiat.
Her er en definition af parafrase fra stopplagiat.nu:
“Parafrase
En parafrase er en omformulering af en anden forfatters tekst.
En korrekt parafrasering er, når du bearbejder andres tanker og ideer og formulerer dem med dine egne ord og din egen sætningsstruktur. Hvis du bare bytter lidt om på sætninger og erstatter nogle ord med synonymer, plagierer du.
Den mest effektive måde at udarbejde en korrekt parafrase på er at læse originalkilden, lægge den til side og skrive, hvordan du forstår kilden med dine egne ord.”
(kilde: http://stopplagiat.nu/index.php/sadan-gor-du/parafrase/)
Læg mærke til at det ikke vil være nok at bytte lidt rundt på sætninger eller erstatte nogle ord med andre - heller ikke selvom du ofte henviser til materialet! Det vil stadig regnes for plagiat, da teksten ikke står i citationstegn og dermed kommer til at fremstå som dine egne ord, mens det i virkeligheden er en meget lidt omskrevet kopi af en passage fra dit sekundære materiale. Det opfattes ikke nødvendigvis som decideret bevidst snyd, men det kan nemt blive opfattet som plagiat, som man kan betegne som en form for teknisk snyd i videnskabelige rapporter. Det kan have stor betydning for bedømmelsen af din opgave: i bedste tilfælde vil det påvirke din endelige karakter negativt, i værste tilfælde vil din opgave slet ikke blive bedømt pga. plagiat.
Her er 2 autentiske eksempler på plagiat i en redegørelse, hvor eleven henviser flittigt, men ikke formulerer med egne ord, hvad de har fundet ud af:
EKSEMPEL 1
I elevens besvarelse står følgende:
"Begrundelsen for den krig der opstod i Irak var, at Saddam Hussein truede verdensfreden ved at besidde atomvåben, og at regimet muligvis havde forbindelser til al-Qaeda. I FN var der ikke flertal for at føre krigen, så den blev gennemført uden FN mandat, dog med støtte fra blandt andet Storbritannien og Danmark. Det har efterfølgende vist sig, at grundlaget for invasionen ikke holdt, da man aldrig fandt atomvåben og forbindelsen til al-Qaeda kunne ikke påvises. Efter Saddam Hussein blev fjernet fra magten, dømt og henrettet, fik landet en folkevalgt regering, men der viste sig at være lang vej til et demokratisk Irak og landet var stadig præget af korruption og mangel på sikkerhed."
I teksten som eleven henviser til står der:
"Begrundelsen for invasionen og den efterfølgende besættelse var, at Iraks leder, Saddam Hussein, truede verdensfreden med et stadigt voksende våbenarsenal og atomvåben, og at regimet havde forbindelser til terrornetværket al-Qaeda. I FN var der ikke flertal for en krig mod Irak, og den blev således gennemført uden FN-mandat, men med støtte fra Storbritannien, Australien og Danmark. Siden har det vist sig, at grundlaget for at gå i krig ikke holdt: man fandt ikke atomvåbnene, og en forbindelse til al-Qaeda kunne ikke påvises. Et snævert flertal i Folketinget besluttede at sende Danmark i krig i Irak, men efterfølgende er det kommet frem, at efterretningsoplysninger blev strammet, og centrale oplysninger blev holdt tilbage for Folketingets politikere¹. Selv om Saddam Hussein blev fjernet fra magten, dømt og henrettet, og selv om Irak forholdsvis hurtigt fik en folkevalgt regering, viste der sig at være langt vej til et fredeligt og demokratisk Irak. Da de sidste udenlandske tropper forlod landet i slutningen af 2011, var der fortsat stærke interne spændinger mellem befolkningsgrupperne, og landet var præget af korruption og mangel på sikkerhed.²”
EKSEMPEL 2
I elevens besvarelse står følgende:
"Den ideologiske retning indenfor islam kaldes for Jihadisme, som skal forstås som hellig krig ved brug af vold og terror. Jihadismens primære fjende er Vesten, hvor ideologien skelner mellem ’os og dem’, altså mellem muslimer og ikke muslimer, hvor kun de som tolker islam på den ’rigtige’ måde, anses som værende ægte muslimer.¹"
I materialet, som eleven henviser til, står der:
"Denne ideologiske retning inden for islam kaldes ofte for «jihadisme», forstået som hellig krig ved brug af vold og terror. Den globale jihadismens fjende er Vesten generelt, og især USA og Israel. Ideologien skaber et skarpt skel mellem «os og dem», mellem muslimer og ikke-muslimer, hvor kun de som tolker islam på den «rigtige» måde anses som ægte muslimer."
Pointe: En sådan redegørelse som ovenfor med korrekte henvisninger, men nærmest ingen selvstændig bearbejdelse og omformulering af stoffet, vil blive betragtet som plagiat!
Page updated
Report abuse