Når du kommer ind i Biblioteket, kommer du først ind i Loungen, som er et hyggeligt og flot rum, der er indrettet med komfortable møbler, behagelig belysning og lyskunst på væggen.
Her kan man sidde og snakke og diskutere på det uformelle plan.
Her kan man også læse dagens avis eller fordybe sig i et af de mange tidsskrifter, som biblioteket abonnerer på.
Her finder du også hylderne med Graphic Novels. Vi har en både opdateret og valassorteret samling af cremen af genren Graphic Novel
Fra Loungen bliver du sluset videre gennem et område med et par højborde og et læseområde, hvorefter du når frem til indgangen til Værkstedet.
Det er i høj grad her, det målrettede gruppearbejde foregår.
Rummet er indrettet med forskellige typer af arbejdsborde,. Her er mobile Whiteboard-tavler, som I kan bruge som arbejdsredskab i forskellige lærings- og formidlingssituationer., samt en storskærm, som I nemt kan tilslutte jeres computer.e
Bibliotekaren har også sin arbejdsplads i Værkstedet, og hun hjælper med at finde bøger og søge efter information og materiale på nettet til brug for dine opgaver.
Går du op ad trappen i Værkstedet, kommer du til Lønkammeret* , hvor du kan arbejde for dig selv uden at blive forstyrret.
Lønkammeret er stilleområde. Derfor må man ikke snakke, og computeren skal være sat på lydløs - en regel, som i øvrigt gælder overalt på biblioteket.
*Lønkammer="privat værelse eller sted hvor man kan være alene og uforstyrret" ifølge Den Danske Ordbog
Mad og drikkevarer må ikke medbringes og indtages på biblioteket.
Computere og telefoner skal sættes på lydløs.
Biblioteket er et studieområde. Hold derfor et lavt støjniveau og lad være med at forstyrre andre brugere af biblioteket.
Ryd op efter dig, inden du går. Stil borde og stole på plads, og tør whiteboardtavlerne af.