1. Form

Det kan være en god ide hurtigt at danne sig et overblik for at finde klare form-afsnit, tydelige tema-indsatser. Hvilke store dele kan man inddele musikken i? Vær opmærksom på, at du kun skal lytte indtil 1:14

2. Orkestrering/instrumentation (sound)

Klangfarven/sounden i musikken kan være afgørende for, hvordan vi oplever musikken. Det vil sige, at det samme motiv spillet på to forskellige instrumenter kan give os to helt forskellige oplevelser. Vi forbinder, som vi har set, ofte nogle bestemte stemningstilstande med bestemte instrumenter, til dels på grund af konventioner og traditioner.

Kort og forenklet kan man sige:

• Messingblæsere: bruges ofte som effekt, men også som temabærer: signalerer kamp, heltedyrkelse, sejr, jagt, fanfare, varsel om fare. Hornet er den blødeste messingblæser og bruges ofte sammen med strygere og træblæsere.

• Strygere: bruges det meste af tiden og som enten akkompagnement eller som temabærer: effekten kan være alt fra romantisk, blød over melankolsk, klagende og sørgelig til ilter, livlig f.eks. hurry-music/mickey mousing.

• Træblæsere: bruges både sammen og enkeltvis (engelsk horn og obo ofte klagende/melankolsk/inderlig/landlig, mens fløjte kan have mere idyllisk instrument-klang).

• Slagtøj: bruges underbyggende (dommedagsvarslende, heroisk, jagt osv.)

• Harpe: Typisk i romantisk, storladen musik

3. Dynamik

Hvor kraftigt/svagt spilles der? Udpeg i forhold til jeres formanalyse, hvor der er ændringer i dynamikken og forklar, hvordan ændringerne opstår. 

Skrues der op fra fx pp (pianissimo), p (piano) til f (forte) eller ff (fortissimo)? 

Ændres der i besætningen, altså de instrumenter, der spiller med?

4. Temaanalyse (melodik)

Målet med analysen er at karakterisere temaet eller temaerne og finde ud af, hvordan billedsiden eller måske en bestemt karakter understøttes rent musikalsk. Her er der netop tale om et ledemotivisk tema, som hører til en bestemt person i filmen. Samtidig anvendes temaet også til at “sætte scenen” for filmen.

5. Harmonik 

Dur/mol:

Siger noget om musikkens og dermed om filmfortællingens stemnings- og følelsesmæssige “valør”. Er den overvejende positiv (dur) eller præget af mere triste følelser (mol)?

Funktionsharmonik/modalharmonik:

Hvis akkorderne har en bestemt rolle/funktion i forhold til hinanden, har ledetoner, er præget af spænding/afspænding, dominantakkorder osv. er der tale om funktionsharmonik.

Hvis akkorderne i højere grad er ligeværdige og ikke har særlig spænding i sig, er der måske nærmere tale om modalharmonik.

Konsonans/dissonans:

• Konsonerende intervaller (prim, terts, kvart, kvint, sekst, oktav) klinger rent og klart og er afspændte. Ses i rene dur og mol-akkorder. Kan understrege fornemmelse af harmoni, orden og stabilitet.

• Dissonerende intervaller (sekund. septim og tritonus) klinger urent og grumset og er spændingsfyldte. Ses i septim-akkorder, sus-akkorder, dominantakkorder osv. Kan pege mod noget ildevarslende, kaotisk, ustabilt eller spændingsfyldt. 

Orgelpunkt/drone:

Et orgelpunkt, der også kan kaldes en drone, er en tone, der fastholdes (oftest i bassen) over/under skiftende akkorder og ofte over flere takter. Orgelpunktet kan være med til at skabe spænding.

Tonal/atonal:

Det tonale system har et tonalt centrum (fx E-dur eller f-æolisk), som det atonale ikke har. Dvs. at musikken nemmere finder ”hvile” eller finder ”hjem” indenfor det tonale system, hvor atonal musik ”flagrer” eller befinder sig i en konstant usikkerhed, ”hjemløshed”. Der kan ofte være tale om et genrespørgsmål: horror- og science-fictionfilm benytter i højere grad atonal musik end genrerne drama og komedie. Atonal musik bruges næsten altid til at skabe suspense.

Kvart-harmonik:

Det er en form for harmonik baseret på kvart-intervallet i modsætning til traditionelle terts-baserede akkordstrukturer. 

Man kan møde kvartopbyggede akkorder becifret som sus4-akkorder, der jo peger på, at akkorden er dissonerende og vil kræve en opløsning (fx Dsus4 → D → G).

Kvart-stablede akkorder kan imidlertid også fremstå konsonante og lige så “stabile” som dur/mol-treklange. Blot skaber de en mere åben, retningsløs og flertydig klang.

6. Rytme 

Musikkens rytme eller groove siger også noget om musikkens overordnede karakter. Du kan både undersøge:

• Rytmen i melodien (= rytmiske motiver) samt taktart.

• forholdet mellem instrumenterne (sammenfald / komplementærrytmik / aktivitetsniveau / underdeling / lifts / medstemme / modrytme / polyrytmik / betoning) - som i grooveanalyse i M1 

7. Musematisk analyse 

Overvej hvilke elementer af det, du har fundet frem til, der er med til at karakterisere helten. Kan du sandsynliggøre det ved at sammenligne med anden musik, du allerede mener har en merbetydning?

Man arbejder grundlæggende med tre begreber:

1.    Musemer

2.    IOCM  (Inter-Objective Comparison Material)

3.    IMC (Item of Musical Code)