Har du spørgsmål eller brug for yderligere information? Så skriv til Jeppe og han vil forsøge at finde det frem til dig :)
I forbindelse med Bora Boras regulære outreach aktiviteter, afholdes der typisk ved hver sæsonstart en sæsonpræsentation for interesserede publikummer, hvor personale og kunstnere fortæller og viser lidt af den kommende sæsons aktiviteter. Herunder er også Bora Bora Residency Centre blevet introduceret, inklusive de aktiviteter der er åbne for offentligheden som fx artist talks, visninger eller forestillinger skabt af tidligere Residency kunstnere.
Hvert år får vi også besøg af de nye studerende på Dramaturgi på Aarhus Universitet til en særlig introduktion til teatret og vores aktiviteter. Her har vi siden Residency Centrets begyndelse også fortalt om residencies, hvad det betyder for kunstnerne, teatret og lokalmiljøet, samt inviteret til eventuelle kommende aktiviteter i residency centret for særlige publikumsgrupper.
Som udgangspunkt sender Bora Bora Residency Centre gerne et nyhedsbrev ud til sine 1000+ subscribers hver anden måned. Nogle måneder sendes der ikke grundet fx sommerferie, hvor der i perioder med aktivt open call for ansøgninger, sendes flere.
Nyhedsbrevet har udviklet sig i udtryk og funktionalitet siden de første nyhedsbreve, men beholder i høj grad stort set den samme struktur. Nyhedsbrevet er generelt i den højere ende af åbningsprocenter, sammenlignet med andre i samme branche, ifølge Mailchimps egen statistik. Vi mener at det er fordi vi er så branchespecifikke og samtidig bidrager med viden og indsigt udover open calls og nyheder fra vores partnere.
Find og se alle tidligere nyhedsbreve fra Bora Bora Residency Centre lige her:
En af de centrale statistikker i nyhedsbreve er, hvor mange modtagere der 1) åbner mailen og 2) klikker sig videre derfra. Ifølge Mailchimps statistikker over lignende organisationer, er vi placeret godt over middel, med gennemsnitligt næsten 50% af modtagerne der åbner vores nyhedsbreve og lidt over 9% der klikker sig videre. Klik er typisk på videoer, hjemmesider, facebookbegivenheder eller lignende for vores, partneres og kunstneres aktiviteter.
Af grafen herunder for udviklingen i antallet af nyhedsbrevsmodtagere, ses det at vi typisk oplever det største ryk af nye subscribers lige omkring et open call, da man også i forbindelse med at man ansøger om et residency, kan skrive sig på listen.
Fra begyndelsen af Residency Centrets arbejde med at formidle centrets visioner og aktiviteter har vores kommunikation omkring det årlige open call markeret vigtige nedslag i projektets levetid.
Fra nogle af de første udkast og delbare open call announcements, lavet i word og med den nødvendige viden, har også vores kommunikation her udviklet sig gennem årene.
Der er gennem hele projektet, til samtlige open calls, blevet produceret open call elementer til deling på mail og sociale medier. Disse har været udsendt til partnere og netværk, der har delt vores open calls videre.
Derudover har vores open calls hvert år været annonceret på flere brancherelevante Facebookgrupper, samt på disse online portaler;
Residency Centrets seneste open call (2021) blev en markering af, hvordan residency centret er vokset i både udtryk og indhold.
Her valgte vi at skabe en Mailchimp Landingpage, da vi stod i proces med at få en ny hjemmeside til Bora Bora og derfor ikke kunne være sikre på at den nye side var klar til også at gå online med vores open call. Stort set alt det udsendte materiale samt de online platforme, skulle jo linke til ét samlet sted med det nyeste information.
Udover at en landingpage er mere dynamisk, gav det indsigt i besøgstal og klik, som vi ikke tidligere har kunnet måle i samme grad på vores open call materiale. Vi havde nu også muligheden for at inkludere videoer og citater fra tidligere residency kunstnere sammen med den mest nødvendige information, herunder vores deadline.
Generelt var denne landingpage i højere grad målrettet de kunstnere der læste den, baseret på de erfaringer vi havde gjort os de tidligere år. Hvad er det man som kunstner har behov for at vide og hvad er vigtigt for os at de ved, inden de søger.
Denne landingpage fik knap 10.000 besøg i løbet af open call perioden.
På Bora Boras youtube kanal har vi uploadet både interviews og forestillingstrailers m.m. foruden videoer fra vores faglige konference platform Contextualizing Dance.
Interviews med residencykunstnere foretages i forlængelse af deres residency og redigeres/uploades løbende. Med mulighed for at genbruge interviews, materiale og samtaler fra Contextualizing Dance til at starte dialoger med vores publikum om dansen og fastholde en interesse frem mod en eventuel forestilling.
Samtidig får vi direkte indsigt i de enkelte kunstneres proces, deres praksis og betydningen af et residency og vi får etableret en endnu dybere relation med de enkelte. Disse interviews har stort set fulgt samme struktur siden begyndelsen, men har selvfølgelig også udviklet sig - også i forbindelse med andre projekter med ønsket om at skabe tættere relationer til både kunstnere og publikummer.
Som det fremgår af udvalget af screenshots i galleriet her, har vi siden begyndelsen af Residency Centret været aktive på Facebook. Udplukket her demonstrerer at der jævnligt er kommet nyt indhold på siden, omend med varierende rækkevidde grundet Facebooks skiftende algoritmer.
I den første tid lå følgerantallet på knap 200 indenfor de første måneder. I dag (februar 2021) på knap 1000 følgere, med en del mere aktivitet. Dette skyldes både at vi har fået etableret en stærkere relation til vores følgere gennem vores aktiviteter, samt at vi har lært at navigere mere sikkert i Facebook algoritmerne.
Herudover ses det tydeligt, at vores mest populære opslag er omkring vores open calls, der også bliver delt vidt og bredt, både af partnerorganisationer og -netværk, tidligere residency kunstnere, ansatte og øvrige branchefolk.
Vi har foruden vores faste opslag og offentlige begivenheder også forsøgt os med 3 livestream/live Q&A sessions, hvor nysgerrige ansøgere kunne stille spørgsmål til Jesper de Neergaard og Pernille Lund Olesen i forbindelse med et open call. Disse viste sig at være populære, med den første livestreamet på Facebook til 2019/2020 ansøgningsrunden og de to næste som live samtaler på zoom til 2020/2021 ansøgningsrunden.
I videoerne her ses en optagelse af vores første Q&A Livestream, der lå tilgængelig på Facebook i 30 dage efterfølgende samt en optagelse af vores Live Q&A på zoom, med spørgelystne ansøgere. De to Live Q&As til 2020/2021 ansøgningsrunden lå hhv om formiddagen og om eftermiddagen, for at tage højde for tidsforskelle.