Covid-19
Hvordan covid-19 restriktioner har påvirket aktiviteterne og arbejdet i Bora Bora Residency Centre
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information? Så skriv til Jeppe og han vil forsøge at finde det frem til dig :)
Hvordan covid-19 restriktioner har påvirket aktiviteterne og arbejdet i Bora Bora Residency Centre
Nedenstående skriv giver et indblik i,
hvordan BBRC var påvirket af situationen,
samt hvordan vi håndterede de udfordringer, der var i forbindelse med pandemien.
[Denne side er senest opdateret 29. september 2021]
Hermed et overblik over de COVID-19-berørte aktiviteter i Bora Bora Residency centre. Generelt har vi forsøgt at udskyde arbejde, hvor det har været muligt, og i ganske få tilfælde har vi prioriteret at gennemføre det kunstneriske arbejde lokalt - vi kalder det “hjemmeresidencies” - i stedet for i arbejdsophold. Enten fordi det ikke ville give mening at udskyde eller fordi udsigterne til at finde et alternativ var for dårlige. I disse tilfælde har vi prioriteret at sikre det kunstneriske arbejde der er afhængigt af vores program over det nære samarbejde med kunstnerne i nye rammer. Vi arbejder på at finde en model for faktisk at møde kunstnerne og deres proces der kan give mening når pandemien er ved at klinge af.
En af de elementer af residencies, der ikke i lige så høj grad giver mening og/eller kan lade sig gøre med covid-19 restriktioner, er de udadrettede aktiviteter, i et vist omfang. For de kunstnere og processer hvor det giver mening med variationer af online sharings eller lignende, vil vi forsøge at få det til at ske. Men for mange af kunstnerne har behovet ændret sig, da de i langt højere grad har behov for at kigge ind i processen fremfor at åbne den op, især fordi deres research og produktionsmuligheder andre steder er truet. Mange af de kunstnere vi er i dialog med, oplever længere og længere perioder, hvor de ikke har mulighed for at tilgå en prøvesal, grundet nedlukninger. Derfor prioriterer vi mere koncentreret tid for kunstnerne, uden forventninger til at de åbner processen op for offentligheden, mere end hvad vores interviews og fortællinger på sociale medier kan gøre.
Vi har stadig ikke det fulde overblik, da tingene ændrer sig løbende. F.eks. kan vi ikke forudsige hvad der sker fremadrettet med udgifter til rejser og ophold. Vi kan heller ikke vide, hvordan vores højskolepartnere forholder sig til besøgende gæster udefra, ikke mindst internationale gæster.
Fremadrettet kommer vi til at arbejde med længere planlægningshorisonter og må nok indstille os på at meget skal ændres undervejs. Vi forventer at afslutningen af projektet inklusive evaluering bliver rykket et år, så alle aktiviteter er afsluttet ved udgang af sæson 22/23.
Hele projektforløbet er blevet forsinket og yderligere forsinkelser må påregnes sålænge covid-restriktioner stadig er aktive i samfundet. Endda selvom Bora Bora allokerer flere ressourcer i form af sals-timer, producent timer m.m. til afvikling af projektet. Som tingene ser ud nu forventer vi en forsinkelse på lidt under et år (ca. 10 måneder).
Koordinatorens ansættelse bliver således også påvirket, da aktiviteterne skal afholdes og der skal evalueres og afrapporteringer færdiggøres. Derfor må vi påregne ekstraudgifter til forlængelse af denne ansættelse i op til 10 måneder. (Pt. er koordinatoren ansat til 1. maj 2022, men en del residencies er allerede udskudt til efteråret 2021, hvilket potentielt blokerer for at kunstnere fra open call i januar 2021 kan placere deres residency i samme periode og derfor må placeres i foråret 2022).
Højskolepartnere har indtil videre ikke kunnet bekræfte eller sige ja til samarbejder om residency kunstnere, stort set siden nedlukningen i marts 2020, og frem til midt på foråret 2021. Deres øvrige forhold er for usikre og de prioriterer elevernes muligheder for ophold, således kunne Noah Hellwig ikke få ophold hos Toftlund, men bliver i stedet indkvarteret i Aarhus hos Bora Bora selv, hvorfor udgifter til boliger forventes højere end oprindeligt planlagt. Dette anslår vi vil være gældende for de fleste kommende residencies, da de vil foregå hos Bora Bora eller Svalegangen i Aarhus, med et enkelt planlagt hos Black Box Dance Company i Holstebro.
Generelt forventes det at udgifter til PCR covid tests må indregnes i budgetterne, da mange kunstnere bliver afkrævet negative testresultater ved ind og udrejse.
Residency - Simon Renaud (Canada): Afholdt på Bora Bora i marts 2020. Blev sendt 2 dage tidligere hjem grundet forestående grænselukninger. Ingen synlige økonomiske konsekvenser for Bora Bora, da vores partner Circuit-Est betalte transporten. Anslået at arbejdsdagene der skulle have været brugt på at filme trailers med dem samt afslutte forløbet, blev brugt på at koordinere hjemsendelse.
Residency - Anne-Mareike Hess (Tyskland): Afholdt hos Vestjyllands Højskole i februar/marts 2020. Blev sendt hjem 2,5 uge før tid, fra sit ophold på Vestjyllands Højskole. Ekstra udgifter til transport for de 3 deltagere der skulle hjemsendes samt til studiospace i Berlin, hvor Anne-Mareike måtte færdiggøre sin research, med et par video-møder undervejs med Bora Bora teamet.
Residency - Roni Chadash (Israel): Afholdt som hjemmeresidency i august og oktober 2020. Måtte afholde hjemme-residency i stedet. Der spares lidt i denne sammenhæng, men vi har overvejet at invitere hende til at lave en lokal udveksling på et senere tidspunkt for midlerne, hvis det giver mening for Roni. Evt. i forbindelse med Bora Boras repertoire. Der foreligger ikke en aftale endnu. Partnersteder i Danmark blev aflyst inden økonomiske konsekvenser indtraf. Roni skulle have opholdt sig hos nye partnere i programmet; Earthwise og Rødegaard Kursuscenter i Mols Bjerge.
Residency - Marc Osterhoff (Schweiz): Aflyst grundet covid19 restriktioner
Residency - Liliana Barros (Portugal/Tyskland): Afholdt på Bora Bora januar 2021. Ekstra udgifter til PCR corona tests inden afrejse, da det var nødvendigt at det gik hurtigt indenfor tidsrammen for afrejserne, samt at de kunne få dokumentation med.
Residency - Noah Hellwig (Sverige): Afholdt på Bora Bora april 2021. Noahs residency var oprindeligt aftalt med Tofltund Højskole til at finde sted hos dem, men i december måtte de erkende at med udsigterne til et lukket forår, ville de ikke kunne garantere Noahs ophold. Det blev derfor besluttet at Noahs residency skulle finde sted på Bora Bora i stedet. Derfor bliver udgifterne til kost og logi også markant dyrere end det ville have været ved ophold på en højskole, da der er fundet lejligheder til kunstnerne i Aarhus. Her forventer vi også ekstra udgifter til private covid tests grundet rejser og timingen i forhold til dokumentationen af resultatet.
Residency - Taneli Törmä (Danmark): Afholdt på Teatret Svalegangen april 2021
Residency - Nicole Neidert (Sverige): Afholdt på Bora Bora i juni 2021
Residency - Antoinette Helbing (Danmark): Afholdt på Bora Bora i juni 2021
Residency - Hilde Sandvold (Danmark): Afholdt på Bora Bora i juni 2021
Residency - Linda Hayford (Frankrig): Afholdt hos Holstebro Dansekompagni i juni 2021
Udskudte residencies der grundet covid19 restriktioner/lockdowns og dermed følgende planlægningsmæssige forhindringer ikke kunne finde sted i sæson 20/21
Residency - Anne Sofie Johannesen (Danmark/Norge): Udskudt til sæson 21/22
NREP Residency - Lovisa Osk Gunnarsdottir (Island): Udskudt til sæson 21/22
Magnus Myhr (Norge til Island): Fik i stedet Hjemme residency.
Two Women Machine Show (Danmark til Sverige): Flyttet til ny periode, opdelt i 2*1 uge grundet andet arbejde/andre projekter for begge parter. Der er ekstra udgifter til transport pga. opdelingen.
Marika, Kaisa & Suvi (Finland til Danmark): Residency gennemføres som planlagt på Bora Bora, men med en vis forsinkelse. August 2020, rykket fra maj 2020 grundet covid19 restriktioner
Residency - Lovisa Osk Gunnarsdottir (Island til Danmark): Udskudt til sæson 21/22
Roberta Racis (Italien): Roberta fik i et hjemmeresidency i Italien, i sommeren 2020, med kontakt til Bora Bora Residency Centre.
Hilde Sandvold (Danmark): Har fået skubbet sine ophold hos partnerne i D&D EU til foråret 2021, men derudover er der endnu ikke synlige økonomiske konsekvenser. Hilde's residency hos Bora Bora er pt. planlagt til juni 2021.
Marc Oosterhoff (Schweiz): Skulle være på Bora Bora i December 2020, men kunne ikke rejse da samarbejdspartneren heller ikke kunne rejse, og måtte udskyde på ubestemt tid. Projektet er i risiko for at kollapse på grund af for hårdt pres på deltagerne i forbindelse med nedlukning.
Marc endte med at aflyse sit residency hos os et par uger inden forventet ankomst, dog for sent for os ift at aflyse booking af boliger, hvilket resulterede i at vi måtte betale lejen for boligerne på Godsbanen uden at kunne bruge dem.
Jonathan Schatz (Belgien): Jonathans residency hos Bora Bora i Aarhus blev afholdt i august 2021
Masako Matsushita (Italien): Masakos residency hos Bora Bora i Aarhus var planlagt til november 2021. Udskudt til foråret 2022
Jernej Bizjak (Danmark): Jernejs residency hos Bora Bora blev afholdt i august 2020
Mange aktiviteter såsom residencies, workshops og fysiske partnermøder har været udskudt eller aflyst, og det er besluttet at gå videre med anden runde kunstnere i 2021. Anden runde kunstnere er ligeledes påvirket af covid-19 restriktioner og må afholde deres første fælles workshop med projektets dramaturg online i April 2021.