Forløbet omhandler perioden fra europæisk middelalder med særligt fokus på korstogene og til renæssancen. Der kigges indledningsvis på, hvad der kendetegner middelalderen som periode, herunder det feudale system, kirkens rolle, magtkampene mellem kirke og kongemagt, pesten og de europæiske stridigheder. Herefter lægges fokus på korstogene og mødet mellem den kristne og den muslimske kultur.
Derefter ses på overgangen til renæssancen og på reformationen.