Dansk Boligforsikring
Eksperter i ejerskifteforsikring og sælgeransvarsforsikring siden 2002
Dansk Boligforsikring er en af Danmarks førende udbydere af ejerskifteforsikring og sælgeransvarsforsikring. Forsikringsselskabet er dansk, uafhængigt og beskæftiger sig udelukkende med boligforsikringer, hvorfor det kan betegnes som et nicheselskab i forsikringsbranchen. Dansk Boligforsikring udbyder særligt to typer af forsikringer; en ejerskifteforsikring og en sælgeransvarsforsikring. Som forsikringstypernes navne antyder, er deres formål at sikre henholdsvis køber og sælger i forbindelse med en bolighandel. Herunder kan du læse mere om de to typer af forsikringer og fordelene ved at tegne en ejerskifteforsikring eller en sælgeransvarsforsikring.
Ejerskifteforsikring
Ejerskifteforsikringen er henvendt til køber i en bolighandel, hvor den dækker ulovlige installationer af VVS og EL samt alvorlige skader, der ikke fremgår i boligens elinstallationsrapport eller tilstandsrapport. Det er helt frivilligt, om køber vil tegne forsikringen, men sælger SKAL have anvendt huseftersynsordningen, før det er muligt. Forsikringen skal tegnes, før du overtager boligen, for at den er gyldig. Dansk Boligforsikring anbefaler, at du sætter dig grundigt ind i forsikringens betingelser, før du takker ja til et tilbud. Hvis du står overfor et boligkøb og er interesseret i at tegne en ejerskifteforsikring, så kan du læse meget mere om denne forsikringstype på denne side.
Sælgeransvarsforsikring
Dansk Boligforsikring kan udover ejerskifteforsikringen også tilbyde en sælgeransvarsforsikring, der er henvendt til sælgeren i en bolighandel. Sælgeransvarsforsikringen beskytter sælger mod fremtidige omkostninger, som denne stadig kan stå til ansvar for, hvis køber finder alvorlige skader på huset. I udgangspunktet fritages sælger for sit ansvar, når personen har anvendt huseftersynsordningen. Men i visse tilfælde kan der være forhold, som sælger alligevel kan ende med at skulle betale for. Denne type udgifter kan en sælgeransvarsforsikringen dække, og den gælder i hele den 10-årige ansvarsperiode. Ønsker du at tegne en sælgeransvarsforsikring? Så kan du kontakte Dansk Boligforsikring via kontaktinformationerne på denne side.
Hvorfor er det nødvendigt med boligforsikringer?
Når man siger boligforsikringer, tænker de fleste på husforsikring og ejerskifteforsikring. Men hvad er det egentlig, man får ud at tilvælge sådanne forsikringer, og kan det overhovedet betale sig? Nogle tror måske, at en ejerskifteforsikring og en husforsikring stort set dækker det samme. Det er både rigtigt og forkert, da samme slags skade både kan være dækket af en ejerskifteforsikring og en husforsikring. Det er altså ikke typen af skade, der er afgørende. Det er i højere grad tidspunktet for skadens tilblivelse. En ejerskifteforsikring dækker skjulte skader, der var til stede ved indflytning, men som ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Husforsikringen dækker derimod de skader, der opstår efter indflytning. Til tider kan der selvfølgelig opstå en problematik, hvis der er uenighed om, hvornår skaden er sket. Dette kan resultere i uenighed om, hvilken forsikring der skal dække. Det er netop i sådanne tilfælde, at nogle mener, at det kan betale sig at tegne de to forsikringer i samme selskab. For så må én af dem jo dække. Dette er der dog bred enighed om ikke er tilfældet. Faktisk mener nogle, at man i modsætning kan spare penge, hvis man vælger at tegne de to forsikringer i to forskellige selskaber. Dansk Boligforsikring tilbyder kun ejerskifteforsikring og sælgeransvarsforsikring - og altså ikke husforsikring.
Fordelen ved at investere i boligforsikringer er, at du får en større sikkerhed for at få dækker omkostningstunge skader, som du opdager efter indflytning. I og med at skaderne er skjulte, kræver det også ofte større tiltag at få dem udbedret. Og det er her, at forsikringen kan være behjælpelig. Der skal selvfølgelig være opfyldt nogle bestemte forhold, før skaden er dækket, men du kan til gengæld også spare rigtig mange penge, hvis uheldet først er sket. Dette er værd at huske, når man forsøger at opveje, om det kan betale sig at tegne en ejerskifteforsikring. Hos Dansk Boligforsikring koster en ejerskifteforsikring ca. 10.000-30.000 kroner, men den kan også være endnu dyrere, hvis der eksempelvis er tale om et meget stort hus. For nogle lyder dette som en meget stor engangsbetaling, men her er det værd at opveje det mod en omkostning, som potentielt kan blive endnu dyrere.
Lær mere om ejerskifteforsikring og sælgeranvarsforsikring
I videoerne herunder kan du lære mere om de to forsikringstyper: Ejerskifteforsikring og sælgeransvarsforsikring. Se flere videoer fra Dansk Boligforsikring på YouTube og DailyMotion.
I videoerne herunder kan du komme med en bygningskonsulent fra Dansk Boligforsikring på tur, når der skal besigtiges skader. Lær en hel masse om fugtskader og forsikringsbetingelser i de spændende videoer:
Statistik & tal - Dansk Boligforsikring
Dansk Boligforsikring er markedsspecialister og har en bred og indgående viden om det danske boligmarked. På deres hjemmeside dykker Dansk Boligforsikring ned i statistik og tal, der kredser om alle aspekter af boligmarkedet, herunder udviklingen i antallet af solgte boliger og kvadratmeterpriser. Du kan bl.a. læse om udviklingen på salg af boliger. Læs mere her.
Mere fra Dansk Boligforsikring
For Dansk Boligforsikring er det ikke nok at være blandt landets førende forsikringsselskaber inden for ejerskifteforsikringer og sælgeransvarsforsikringer. Forsikringsselskaber gør også en dyd ud af at yde kompetent forsikringsrådgivning og dele viden om det danske boligmarked samt gode tips til dit hjem. Derfor har Dansk Boligforsikring oprettet flere kanaler, hvor du løbende kan finde nyheder om boligmarkedet samt guides og tips til din bolig. Find et hav af spændende artikler her på siden og på Dansk Boligforsikrings blogs på Wordpress, Behance, Medium og Bricksite. Du kan også få det fulde overblik over artiklerne på Crunchbase og Europages, hvor de nye artikler bliver delt løbende. Husk at du altid kan følge med i Dansk Boligforsikring på Facebook, YouTube, Pinterest, LinkedIn, Twitter og About.me.
Kontakt Dansk Boligforsikring
Dansk Boligforsikring holder til i Holbæk i Nordvestsjælland. Hvis man har brug for at kontakte forsikringsselskabet, er det muligt enten via telefon eller mail. Telefonen har åbent fra kl. 08:30-16:00 fra mandag til torsdag. Om fredagen lukker telefonen klokken 15:30.
Telefon: 59 49 88 44
Mail: info@danskboligforsikring.dk
Eller besøg hjemmesiden her.