Kom og syng dine yndlingssange fra Højskolesangbogen
I aften er det dig, der vælger, hvad vi skal synge.
Onsdag d. 5. februar kl. 19.00 – ca. 21.00.
Højskolesangbogen har altid spillet en væsentlig rolle i den danske sangtradition. Første sangbog blev udgivet 1894 under navnet 'Sangbog' og vi er nu på 18. udgave. 19. udgave af Højskolesangbogen udkommer i 2020.
Peter Nørskov Jørgensen, organist ved Ubberud/Ravnebjerg Kirker, står for musikken. Birgitte Hjelm Paulsen og Jens Erik Hjelm Rasmussen synger for på sangen. De vil også have et par af deres favoritsange med i ærmet. Birgitte og Jens Erik bor i Ejlstrup og har mange års erfaring med fælles- og korsang.
Fri entre – der kan købes kaffe og kage i pausen for 30 kr.
Arrangeret i samarbejde med Ubberud/Ravnebjerg Kirker.