Årets fællesskabende initiativ

Baggrund:

Partnerskabet Ubberud – et samarbejde mellem foreninger og institutioner i Ubberud – ønsker med prisen ’Årets fællesskabende initiativ’ at fremhæve alt det gode frivillige arbejde, der foregår i Ubberud med afsæt i vores lokale institutioner, foreninger og nærområder.

Det handler om at anerkende den enkeltes engagement – og samtidig at sætte lys på, hvad den frivillige indsats har af betydning for det lokale liv, fællesskab og sammenhængskraft.

Kriterier:

’Årets fællesskabende initiativ’ skal have understøttet og/eller udviklet nye eller eksisterende fællesskaber i Ubberud (sogn/skoledistrikt). 

Initiativet skal have tydeligt fokus på at styrke netværk og sociale relationer i vores område og medvirke til at synliggøre lokalsamfundets kvaliteter.

Initiativet kan være drevet af en enkeltperson i eget regi eller gennem arbejde i vores lokale institutioner og foreninger. 

Jury:

Vurderingen af og beslutningen om, hvilket initiativ der tildeles årets pris træffes af det aktuelle Partnerskab på et møde i august måned. 

Køreplan/datoer:

Indstilling til prisen sendes senest d. 11. august, 2024 til én eller flere af medlemmerne af Partnerskabet (kontaktoplysninger nedenfor) i en mail, hvor man motiverer sin indstilling ud fra de angivne kriterier. 

Bemærk: Alle borgere i Ubberud har mulighed for at indstille initiativer til prisen. 

Offentliggørelse:

”Årets Fællesskabende Initiativ” offentliggøres i forbindelse med årets Ubberud Dag – den første lørdag i september. 

Din indstilling skal sendes til én (eller flere) af nedenstående senest 11. august:

Eric Wanscher Mail: ericwanscher@gmail.com

Line Faxøe Enghave Lauridsen Mail: line.enghave@hotmail.com

Lars Breum Skov Christiansen Mail: larsbreum@msn.com

Henning Jespersen Mail: hj@slukefter.dk

Jannie Cederskjold Mail: cederskjold@hotmail.com

Steen Kjeldsen Mail: steenkjeldsen@mail.dk 


Læs mere om Partnerskabet på hjemmesiden www.ubberud.dk/partnerskabet.