Engelsk kan indgå som fag i to større skriftlige opgaver: SRO (studieretningsopgaven) og SRP (studieretningsprojektet), der ligger i henholdsvis 2.g og 3.g.
Disse opgaver er tværfaglige, hvilket vil sige, at engelsk arbejder sammen med et andet fag om at løse en problemstilling, der er udarbejdet af eleven i samspil med læreren.
Opgaverne giver mulighed for at fordybe sig selvstændigt i fagets kerneområder, der ligger i forlængelse af den daglige undervisning.
Opgaven skrives normalt på dansk og har en længde på henholdsvis 6-8 sider (SRO) og 15-20 sider (SRP).
Når du skal præsentere/forsvare din SRO og SRP er det relevant at inddrage fagets metoder. Se om dette på siden 'Engelskfagets metoder'.