Engelsk er et verdenssprog, så derfor skal alle elever på stx. have engelsk på mindst B-niveau.
I faget beskæftiger vi os med både sprog, kultur og historie i den engelsksprogede verden.
Sprog
Når vi arbejder med sprog, lægger vi i faget især vægt på mundtlig og skriftlig kommunikation. Vi møder sproget både i litterære tekster, ikke-litterære tekster og mediestof, som f.eks. film, dokumentar mm. Derfor lægger faget også vægt på evnen til at analysere sprog og litteratur.
Kultur og historie
Eleverne skal opnå en grundviden især om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA, men også historiske og aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden spiller ind.
Evaluering
Engelsk B afsluttes typisk med enten en mundtlig eller skriftlig eksamen.