I bioteknologi arbejder vi med faget ud fra en kemisk og en biologisk vinkel. Du vil komme til at arbejde med mange forskellige emner, både teoretisk og i praksis, dvs vi laver mange eksperimenter.
Eksempler på temaer i undervisningen er:
Fremstil din egen øl eller dit eget bioethanol
Hvorfor skal vi frygte de multiresistente bakterier?
Hvordan kan vi i fremtiden behandle sygdomme som diabetes med stamceller?
Hvad er en celle, og hvordan samarbejder 100.000.000.000.000 celler i et menneske?
Hvordan kan bakterier fremstille insulin?
Hvordan opretholder kroppen et stabilt indre miljø, når der nu hele tiden foregår 1000-vis af reaktioner, der producerer giftstoffer, syrer osv?
Hvordan kan svampe lave din ost eller enzymer til dit vaskepulver?
Hvad er biologisk krigsførelse?
Hvad er DNA og DNA-teknologi, og hvordan kan det bruges?
Kemi er fedt - og fedt er kemi
Tarme med charme
Hjernen - rusmidler og lægemidler
Enzymer og kemisk reaktionshastighed
Nogle af de eksperimenter vi laver er: gensplejsning, celledyrkning, dissektioner og mikroskopi, elektroforese (hvem er morderen(!) eller faderen, oprensning af DNA, fremstilling af ost, øl, creme, bioethanol, titreringer, organisk syntese, kromatografi og meget mere.
Gensplejsede mus, der har fået indsat gen fra en vandmand. Genet får dem til at lyse grønt under UV-lys
Bakterier der udviser resistens over for flere antibiotika
DNA-molekylet