Eksamen
Eksamen i biologi
I det nedenstående kan du finde ud af, hvad kravene er til eksamen i biologi på dit niveau. Det gælder for alle niveauer, at opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse.
C-niveau:
Der afholdes 1 prøve:
En mundtlig prøve. Eksaminationstid 24 min. Forberedelsestid 24 min.
Bedømmelseskriterier for alle niveauer:
Der lægges vægt på eksaminandens evne til at:
udtrykke sig korrekt og præcist med anvendelse af biologiske fagudtryk
strukturere og formidle biologisk stof på baggrund af det udleverede eksamensspørgsmål
forstå og fortolke biologiske data
inddrage metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde
forklare modeller, der beskriver biologiske sammenhænge
sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger
perspektivere sin biologiske viden og forholde sig til biologiske problemstillinger.