C-niveau

På biologi C kommer du til at arbejde med mange forskellige emner - både i teori og i praksis, hvor vi laver eksperimenter, både i laboratoriet og i naturen.

Eksempler på emner og stof vi arbejder med er:

    • Hvorfor er hjertekarsygdomme den hyppigste dødsårsag i Danmark?

    • Hvorfor bliver danskerne federe og federe?

    • Hvad får cykelryttere til at tage EPO?

    • Hvordan foregår kunstig befrugtning, kloning og gensplejsning - og vil vi overhovedet have gensplejset mad på hylderne?

    • Hvorfor har mennesket ca 20.000 gener, mens blomsten kællingetand har 50.000 og en urinvejsbakterie kun har 482?

    • Hvordan virker p-piller og pessar, og hvad sker der hvis du får klamydia?

    • Hvilken søtype skal du tage til, hvis du gerne vil fange mange aborre?

    • Hvorfor får flere og flere unge mennesker parfumeallergi?

    • Hvorfor har danske unge mænd verdensrekord i dårlig sædkvalitet?

Til disse emner kommer du til at lave forsøg som dissektioner af fx hjerter eller kønsorganer fra dyr, mikroskopi, oprensning af DNA, undersøgelse af planters behov for næringsstoffer, bestemmelse f din egen hæmatokritværdi eller dit kondital og meget mere