Aktiviteter

Aktiviteter

Volleyball

Volleyball i Brønderslev hallen, mandag kl. 13.00-14.30. Vi spiller volleyball indendørs i hallen. Det er både for øvede og uøvede. Vi begynder med at træne lidt fingerslag og bakkerslag. Til træning spiller vi med den regel, at bolden skal berøres to gange inden bolden tredje gang spilles over til modstanderen. Det gør vi for at træne sammenspil og finger- og bakkerslag. I BIFOS er vi ofte ude at spille volleyball til stævnerne. Fx til stævnerne Ålborg Cup, BIFOS efterårsstævne, Julestævne i Hjørring og Idrætsfestivalen.


Fodbold

Fodbold i Brønderslev hallen, onsdag kl. 13.00-14.30. Vi spiller indendørs fodbold i hallen. Alle kan være med - både øvede og uøvede. I BIFOS er vi ofte ude at spille fodbold til stævnerne. Fx til stævnerne Ålborg Cup, BIFOS efterårsstævne, Bakke Cup og Julefodbold.


Badminton

Badminton i Brønderslev hallen, mandag kl. 13.00-14.30, er både for dig, som aldrig har prøvet at spille badminton før, og for dig som er til hårde smash eller korte stopbolde ved nettet. Vi spiller tit double, dvs. at du spiller med en makker. Her kan personalet fra socialpsykiatrien hjælpe til med, at du kan finde nogle, du kan spille sammen med, og som er på nogenlunde samme niveau.


Styrketræning og konditionstræning

Styrketræning og konditionstræning i "Svederen" i svømmehallen tirsdag kl. 14.00-15.00 samt mandag og onsdag kl. 13.00 i kælderen i hallen. Der er opvarmningsmaskiner som fx cross-trænere, motionscykler, løbebånd og ro-maskiner. Og der er maskiner, som træner de enkelte muskelgrupper. Kontakt bifos9[a]gmail.com for udlevering af billetter.


Svømning

Svømning i Brønderslev svømmehal, tirsdag kl. 15.00-17.00. Du kan svømme baner, lave udspring fra vippen eller gå i boblebad, dampbad og saunagus. For udlevering af billetter kontakt: bifos9@gmail.com.


Tennis

I sommerhalvåret spiller vi tennis på banerne i Brønderslev tennisklub, Hedelundsgade 11, 9700 Brønderslev. Det er hver torsdag fra 13.00-14.00. BIFOS har ketchere og bolde, så alle kan være med!! OBS: Tennis afvikles kun hvis der er tilslutning - kontakt  e-mail: bifos9[a]gmail.com