MIX, tidligere SIM som står for SIMultan undervisning.
I MIX-undervisning vælger du frit fra dag til dag, hvilke timer du vil møde op til på skolen og hvilke timer du vil følge online. Undervisningen giver dermed mere fleksibilitet i din hverdag. I MIX-undervisningen kan du følge den almindelige undervisning online – uanset hvor du befinder dig.
Hvordan virker teknikken?
I lokalet, hvor undervisningen foregår, er der et kamera og en mikrofon, som gør at undervisningen kan streames live til dig, så du kan følge undervisningen hjemmefra. Kameraet filmer lærerens undervisning ved tavlen, og du kan følge med i undervisningen, stille spørgsmål til læreren og svare på lærerens spørgsmål ligesom hvis du sad i klasselokalet.
Hvad hvis jeg misser en time – både fysisk og online?
Med SIM-undervisning bliver langt de fleste timer optaget, så du har mulighed for at se eller gense undervisningen, når det passer dig. Det er altså ikke et krav, at du følger med online, når undervisningen afholdes. Du kan dermed arbejde selvstændigt med de samme opgaver som holdet og bruge videoerne samt din lærers vejledning og læseplanerne, når det passer dig.
Er der fag, der kræver fysisk fremmøde?
Ja, i enkelte fag indgår der undervisning, som kræver, at du møder fysisk op. Det gælder bl.a. fag som: biologi, fysik og idræt. Herudover er der en obligatorisk opstartsworkshop, som du skal møde op til, når du starter på et nyt MIX-hold.
I enkelte fag indgår der undervisningstimer, som kræver, at du møder fysisk op. Det gælder bl.a. fag som: biologi, fysik og idræt.
Hvordan fungerer SIM-undervisning?
I denne video kan du høre hvad det kræver, for at komme godt i gang.