HF & VUC Fyn tilbyder i samarbejde med UCL et forløb i medicinregning, hvor du vil blive klædt godt på gennem øvelser og metoder, til at løse den matematik, som er vigtig omkring emnet medicinregning.
Medicinregning indeholder bl.a.:
brøker og ligninger
omregning mellem enheder
procentregning
medicin i fast og flydende form
infusioner
fortyndinger
Det meste af undervisningen foregår som opgaveløsning med vægt på opgaveforståelse.
En del af en sygeplejerskes tid bruges til administration af lægemidler, og denne opgave kræver bl.a. kompetence i medicinregning. Det er helt nødvendigt hvis patienterne skal være sikret imod fejl udregninger, der fører til forkert dosis, infusionshastighed, styrke etc.
Medicinregning er et frivilligt tilbud til sygeplejestuderende, som har svært ved matematikken i de specielle tilfælde man møder som sygeplejerske.
I dette forløb vil du få undervisning med forklaringer, eksempler og opgaver, som kan løses af sygeplejestuderende med forskellige forudsætninger i matematik.
Undervisningen foregår i vores moderne undervisningslokaler på HF & VUC FYN, Kottesgade 6, Odense.
Forløbet strækker sig over 13 uger med 3 lektioner pr. uge.
Undervisningen foregår typisk fra kl. 17:00 til 19:35.
150,- kr. - hvis du ikke har en videregående uddannelse i forvejen.