Ejeren af ejendommen Sundbrovej 11 har desværre opsagt aftalen om adgang til højen, så adgangen er betinget af ejerens tilladelse.
Ingers Høj er en af landets største gravhøje er beliggende på Tåsinge, men er trods sin flotte beliggenhed ikke kendt af mange. Ingers Høj er beliggende ca. 500 m. øst for Sundbrovej lidt syd for Vindeby og ca. 50 m nord for Carlsberg Camping. Til navnet knytter sig sagnet om pigen Inger, der havde forsvoret sig til Fanden, hvis hun blev sin kæreste utro. Hun forlovede sig dog med en anden og svigtede sin forlovede. På vej til alteret i Bregninge Kirke dukkede Fanden op og greb Inger og førte hende med sig ned i gravhøjen, som lukkede sig om dem.